Anmeldelse
Peters Jul
”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid .....” Ja, vi er rigtig mange, der kender næste linje og næste og næste ....
I elleve afsnit fortælles i versificeret form om optakten til julen, om selve julefestlighederne og om afslutningen, hvor det nøgne grantræ forsvinder med skraldemanden.
Og bedre optakt til den danske jul findes næppe. I min barndom i 50’erne foregik juleforberedelserne til julen med at bage, pudse sølvtøj, lave julegaver præcis som i denne klassiker fra 1866; vi kunne identificere os med de lykkelige børn i den lykkelige familie – der er hyggeligt i stuen, ild i kakkelovnen, børnene leger fredeligt. Selvom vi hverken havde kakkelovn eller tyende, var der den samme ikke-materialisme og julegodhed over 50’erne, som man finder i Krohns beskrivelse fra det velhavende borgerhjem i midten af 1800-tallet, hvor vi møder tidens klassedelte samfund, og hvor velgørenhed er en borgerdyd.
Men .. hvad har ”Peters jul” at byde på i dag? Er den andet end nostalgi og romantisering? Bogen er 137 år gammel og er, synes jeg, stadig – med små variationer – en ret nøjagtig beskrivelse af, hvordan danskerne holder jul eller, hvis vi ikke lige magter at afvikle julen så perfekt, hvordan vi drømmer om, vores jul skal være. Vores forestillinger næres i stor udstrækning af fortidens drømmebilleder. Vi vil stadig gerne bage selv, og børnene skal helst være med; det giver høj personlig status selv at fabrikere gaver og julekort og pynt til juletræet; vi laver julekalendere og finder på aktiviter, der kan forkorte og forsøde den barnlige, spændte venten.
Selvfølgelig appellerer nogle af digtene mere end andre til børn af i dag. Men trygheden og billedet af den nært sammenknyttede familie, hvor også de gamle spiller en rolle, udgør i vores noget fragmentariske tid, et identifikationspunkt. Den rummer en ægte naivitet og en tro på julen og er også meget konkret – her er beskrevet alt det ved julen, man kan tage og føle på! ”Peters jul” er også – og det er nok så vigtigt – ren kulturhistorie. Den danske julestads’ udvikling i 1800-tallets sidste halvdel er fint skildret i de mange udgaver, der er kommet med forskellige illustratorer.
Og vi får også beretningen om den gamle jul – ikke julemanden, som kommer med gaver, men julemanden, som kommer med lys til træet, som han har i huen, og han går kun ind til de familier, hvor julefreden råder. Smukt!
Bogen udkom første gang i 1866 med tegninger af forfatterens bror Pietro Krohn og Otto Haslund. I 1870 blev bogen genudgivet med nye tegninger, kun af Pietro Krohn og mindre ændringer i teksten. Det er denne udgave, der for mange er den rigtige udgave. I 1889 kom den første farveillustrerede udgave med Pietro Krohns tegninger, let omarbejdet af Frants Henningsen. Andre illustratorer har senere forsøgt, om de kunne se noget mere nutidigt og nærværende. Det gælder f.eks. Herluf Jensenius og Mads Stage.
Den gamle by i Århus har fået foræret ét af de meget få eksemplarer af førsteudgaven af ”Peters Jul”. Førsteudgaven havde et ejendommeligt smalt format, foroven afrundet og beskåret efter en farvet ramme, der kanter alle bogens blade, og et omslag, hvor julemanden ses forfra på bogens forside og fra ryggen på bagsiden. Bogen kan sammen med en række optrin fra brødrene Krohns fortælling ses i dagligstuen i Købmandsgården.
”Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid .....” Ja, vi er rigtig mange, der kender næste linje og næste og næste ....
I elleve afsnit fortælles i versificeret form om optakten til julen, om selve julefestlighederne og om afslutningen, hvor det nøgne grantræ forsvinder med skraldemanden.
Og bedre optakt til den danske jul findes næppe. I min barndom i 50’erne foregik juleforberedelserne til julen med at bage, pudse sølvtøj, lave julegaver præcis som i denne klassiker fra 1866; vi kunne identificere os med de lykkelige børn i den lykkelige familie – der er hyggeligt i stuen, ild i kakkelovnen, børnene leger fredeligt. Selvom vi hverken havde kakkelovn eller tyende, var der den samme ikke-materialisme og julegodhed over 50’erne, som man finder i Krohns beskrivelse fra det velhavende borgerhjem i midten af 1800-tallet, hvor vi møder tidens klassedelte samfund, og hvor velgørenhed er en borgerdyd.
Men .. hvad har ”Peters jul” at byde på i dag? Er den andet end nostalgi og romantisering? Bogen er 137 år gammel og er, synes jeg, stadig – med små variationer – en ret nøjagtig beskrivelse af, hvordan danskerne holder jul eller, hvis vi ikke lige magter at afvikle julen så perfekt, hvordan vi drømmer om, vores jul skal være. Vores forestillinger næres i stor udstrækning af fortidens drømmebilleder. Vi vil stadig gerne bage selv, og børnene skal helst være med; det giver høj personlig status selv at fabrikere gaver og julekort og pynt til juletræet; vi laver julekalendere og finder på aktiviter, der kan forkorte og forsøde den barnlige, spændte venten.
Selvfølgelig appellerer nogle af digtene mere end andre til børn af i dag. Men trygheden og billedet af den nært sammenknyttede familie, hvor også de gamle spiller en rolle, udgør i vores noget fragmentariske tid, et identifikationspunkt. Den rummer en ægte naivitet og en tro på julen og er også meget konkret – her er beskrevet alt det ved julen, man kan tage og føle på! ”Peters jul” er også – og det er nok så vigtigt – ren kulturhistorie. Den danske julestads’ udvikling i 1800-tallets sidste halvdel er fint skildret i de mange udgaver, der er kommet med forskellige illustratorer.
Og vi får også beretningen om den gamle jul – ikke julemanden, som kommer med gaver, men julemanden, som kommer med lys til træet, som han har i huen, og han går kun ind til de familier, hvor julefreden råder. Smukt!
Bogen udkom første gang i 1866 med tegninger af forfatterens bror Pietro Krohn og Otto Haslund. I 1870 blev bogen genudgivet med nye tegninger, kun af Pietro Krohn og mindre ændringer i teksten. Det er denne udgave, der for mange er den rigtige udgave. I 1889 kom den første farveillustrerede udgave med Pietro Krohns tegninger, let omarbejdet af Frants Henningsen. Andre illustratorer har senere forsøgt, om de kunne se noget mere nutidigt og nærværende. Det gælder f.eks. Herluf Jensenius og Mads Stage.
Den gamle by i Århus har fået foræret ét af de meget få eksemplarer af førsteudgaven af ”Peters Jul”. Førsteudgaven havde et ejendommeligt smalt format, foroven afrundet og beskåret efter en farvet ramme, der kanter alle bogens blade, og et omslag, hvor julemanden ses forfra på bogens forside og fra ryggen på bagsiden. Bogen kan sammen med en række optrin fra brødrene Krohns fortælling ses i dagligstuen i Købmandsgården.
Kommentarer