Anmeldelse
Peach af Emma Glass
Fabulerende og uforglemmelig kortroman om et seksuelt overgreb og de dybe spor, det sætter i en ung kvindes liv.
Dette er stor litteratur i en lille indpakning. Her står rædsel og poesi i skarp kontrast i en hudløs beretning om en ung kvinde udsat for overgreb og voldtægt.
Den unge kvinde Peach bliver udsat for voldtægt, men fortæller det ikke til nogen. Overgrebet får traumatiske følger for Peach, som kender overgrebsmanden, der er et kendt ansigt i byen. Presset af trusler fra manden, beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd og planlægger en blodig hævn.
Den lille og meget fine roman ’Peach’ er et klasseeksempel på litteratur, der løser sin fornemmeste opgave: at fortælle os noget om hvad det vil sige at være menneske, give indsigt og få os til at føle empati.
Bogen folder sig ud på flere planer og er både fabulerende, poetisk og chokerende faktuel i beskrivelser og handlingsspor. Glass lader ikke voldtægten eller dens konsekvenser smutte ud af syne på noget tidspunkt, men folder alt ud, og det lige op i læserens ansigt i et stilistisk staccato-agtigt bogstavrimende sprog:
’Det er mørkt. Blodet sort. Tørt. Sprødt sprængt sprukkent. Brændt fedtstofstank fylder næsen. Jeg fører fingrene op til ansigtet og gnider fedtet af. Det klæber til kinden, det kryber i munden, det flyder over tænder og tunge, svier i svælget. Jeg kaster op. Pølen rødlig i måneskinnet. Kødfuld, flæsket.’
Lige fra begyndelsen ved man, at noget er rivende galt, og få sider senere læser man i detaljer om Peach, der syr sig selv, og voldtægtens fysiske konsekvenser beskrives i chokerende, visuelle detaljer. De rå og meget ubehagelige detaljer fortsætter bogen igennem i et forunderligt poetisk sprog. Her flyder blod, sved, slim, opkast og andre kropsvæsker sammen med beskrivelser af tyktflydende fedtstoffer, pølsefedt, den sødmefyldte vingummismag af lillebroren, muggen frugt og klistret frugtjuice.Også navnene på personerne er hentet fra organisk materiale, og de flyder på denne måde ind i fortællingen, der på det fabulerende plan forvandles til en form for magisk realisme.
Emma Glass er uddannet sygeplejerske og født i Wales. ’Peach’ er hendes debutroman.
Fabulerende og uforglemmelig kortroman om et seksuelt overgreb og de dybe spor, det sætter i en ung kvindes liv.
Dette er stor litteratur i en lille indpakning. Her står rædsel og poesi i skarp kontrast i en hudløs beretning om en ung kvinde udsat for overgreb og voldtægt.
Den unge kvinde Peach bliver udsat for voldtægt, men fortæller det ikke til nogen. Overgrebet får traumatiske følger for Peach, som kender overgrebsmanden, der er et kendt ansigt i byen. Presset af trusler fra manden, beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd og planlægger en blodig hævn.
Den lille og meget fine roman ’Peach’ er et klasseeksempel på litteratur, der løser sin fornemmeste opgave: at fortælle os noget om hvad det vil sige at være menneske, give indsigt og få os til at føle empati.
Bogen folder sig ud på flere planer og er både fabulerende, poetisk og chokerende faktuel i beskrivelser og handlingsspor. Glass lader ikke voldtægten eller dens konsekvenser smutte ud af syne på noget tidspunkt, men folder alt ud, og det lige op i læserens ansigt i et stilistisk staccato-agtigt bogstavrimende sprog:
’Det er mørkt. Blodet sort. Tørt. Sprødt sprængt sprukkent. Brændt fedtstofstank fylder næsen. Jeg fører fingrene op til ansigtet og gnider fedtet af. Det klæber til kinden, det kryber i munden, det flyder over tænder og tunge, svier i svælget. Jeg kaster op. Pølen rødlig i måneskinnet. Kødfuld, flæsket.’
Lige fra begyndelsen ved man, at noget er rivende galt, og få sider senere læser man i detaljer om Peach, der syr sig selv, og voldtægtens fysiske konsekvenser beskrives i chokerende, visuelle detaljer. De rå og meget ubehagelige detaljer fortsætter bogen igennem i et forunderligt poetisk sprog. Her flyder blod, sved, slim, opkast og andre kropsvæsker sammen med beskrivelser af tyktflydende fedtstoffer, pølsefedt, den sødmefyldte vingummismag af lillebroren, muggen frugt og klistret frugtjuice.Også navnene på personerne er hentet fra organisk materiale, og de flyder på denne måde ind i fortællingen, der på det fabulerende plan forvandles til en form for magisk realisme.
Emma Glass er uddannet sygeplejerske og født i Wales. ’Peach’ er hendes debutroman.
Kommentarer