Anmeldelse
Paradis af Camilla Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Eva vil etablere et paradis på jord, hvor smukke omgivelser gør menneskene gode. Men hun må sande, at kun lidt går, som hun ønsker det.
Eva er nyuddannet landskabsarkitekt. Hun prøver at finde sig en niche på arbejdsmarkedet og udtænker et forslag til en havekonkurrence, som hun sender til ni kommuner, der har almennyttige boliger med haver. Én svarer. Det er Horselund. Den har et stort fængsel med et nærliggende boligkvarter, som kunne trænge til et løft, og en konto til forskønnelsesprojekter, så den kan blive Årets By og få besøg af dronningen. Bogen skal dog ikke læses som en nøgleroman. Jeg opfatter snarere Horselund som en model på en hvilken som helst dansk provinsby set gennem satiriske briller.
Intet går, som Eva havde tænkt sig. Selv forelsker hun sig i en mand med plastikgræs i forhaven, folk bliver uvenner, syge og dør, og en mand bliver myrdet. Vinderne af havekonkurrencen bliver et ægtepar, som har tilkaldt Hokus Krokus-holdet fra TV. Eva slynger kyndigt om sig med betegnelser som Brunnera macrophylla og Aegopodium Podagraria. Sidstnævnte er skvalderkål, og den er der en del af i de små haver.
Bogen har delvis form af den evalueringsrapport, som Eva skal skrive til kommunen. Den afbrydes af mange, yderst personlige indskud, hvor hun forsøger at finde ud af, hvad der egentlig skete. Måske bliver det aldrig til noget med den rapport. Og Paradis, som lå mellem Eufrat og Tigris i det nuværende Irak, ville, hvis ikke det var skyllet bort af Syndfloden, ”alligevel før eller siden være gået tabt, om ikke andet så være bombet tilbage til jægersamlerstadiet”. Bogens slutning er dog åben, og håbet spirer.
Bogen er svær at få hul på, synes jeg. Fra første side kastes man uden introduktion midt ind i Evas virvar af formelle formuleringer og personlige overvejelser, der er stærkt følelsesmæssigt prægede. Men Camilla Christensen formår med sit sprog at give tydeligt udtryk for Evas sindstilstande, og hendes kostelige beskrivelser af Evas oplevelser gør historien til en velskrevet samfundssatire. Således ligger denne nye roman fint i forlængelse af den forrige, "Jorden under Høje Gladsaxe".
Samleren, 2004. 171 sider. Kr. 229,-
Læs anbefalingen af Jorden under Høje Gladsaxe
Læs mere om Camilla Christensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Eva vil etablere et paradis på jord, hvor smukke omgivelser gør menneskene gode. Men hun må sande, at kun lidt går, som hun ønsker det.
Eva er nyuddannet landskabsarkitekt. Hun prøver at finde sig en niche på arbejdsmarkedet og udtænker et forslag til en havekonkurrence, som hun sender til ni kommuner, der har almennyttige boliger med haver. Én svarer. Det er Horselund. Den har et stort fængsel med et nærliggende boligkvarter, som kunne trænge til et løft, og en konto til forskønnelsesprojekter, så den kan blive Årets By og få besøg af dronningen. Bogen skal dog ikke læses som en nøgleroman. Jeg opfatter snarere Horselund som en model på en hvilken som helst dansk provinsby set gennem satiriske briller.
Intet går, som Eva havde tænkt sig. Selv forelsker hun sig i en mand med plastikgræs i forhaven, folk bliver uvenner, syge og dør, og en mand bliver myrdet. Vinderne af havekonkurrencen bliver et ægtepar, som har tilkaldt Hokus Krokus-holdet fra TV. Eva slynger kyndigt om sig med betegnelser som Brunnera macrophylla og Aegopodium Podagraria. Sidstnævnte er skvalderkål, og den er der en del af i de små haver.
Bogen har delvis form af den evalueringsrapport, som Eva skal skrive til kommunen. Den afbrydes af mange, yderst personlige indskud, hvor hun forsøger at finde ud af, hvad der egentlig skete. Måske bliver det aldrig til noget med den rapport. Og Paradis, som lå mellem Eufrat og Tigris i det nuværende Irak, ville, hvis ikke det var skyllet bort af Syndfloden, ”alligevel før eller siden være gået tabt, om ikke andet så være bombet tilbage til jægersamlerstadiet”. Bogens slutning er dog åben, og håbet spirer.
Bogen er svær at få hul på, synes jeg. Fra første side kastes man uden introduktion midt ind i Evas virvar af formelle formuleringer og personlige overvejelser, der er stærkt følelsesmæssigt prægede. Men Camilla Christensen formår med sit sprog at give tydeligt udtryk for Evas sindstilstande, og hendes kostelige beskrivelser af Evas oplevelser gør historien til en velskrevet samfundssatire. Således ligger denne nye roman fint i forlængelse af den forrige, "Jorden under Høje Gladsaxe".
Samleren, 2004. 171 sider. Kr. 229,-
Læs anbefalingen af Jorden under Høje Gladsaxe
Læs mere om Camilla Christensen
Kommentarer