Fortællingen om et utroligt venskab, en platonisk kærlighedshistorie mellem den karismatiske forfatter Karen Blixen og den begavede lyriker Thorkild Bjørnvig.
”Kære Thorkild Bjørnvig
De gjorde mig en stor Glæde med Deres Brev.
Det er meget godt at vide, at der er et Menneske jeg kan stole paa som jeg stolede på Farah. Derfor vil jeg nu lægge min Kappe over Dem, ligesom Elias gjorde ved Elisa, til tegn paa, at jeg en Gang vil lade de tre Fjerdedele af min Aand blive hos Dem”
Deres Karen Blixen”. (citat fra brev)
Digteren Thorkild Bjørnvig mødte Karen Blixen første gang i 1948. Han var blevet inviteret til Rungstedlund på den baggrund, at niecen Caritas Bernstorff var utrolig begejstret for hans digtsamling. Men dét viste sig at være ” en hvid løgn” – det var Karen Blixen, som ønskede at møde digteren Thorkild Bjørnvig.
Hendes ønske var egentlig, at Bjørnvig skulle skrive en bog om hende, men det blev ikke til noget dengang. Til gengæld udviklede mødet mellem de to sig til et utroligt venskab, en platonisk kærlighedshistorie mellem den karismatiske forfatterinde Karen Blixen og den begavede lyriker Thorkild Bjørnvig.
Efter en sygdomsperiode først i 50’erne bliver Thorkild Bjørnvig inviteret til at komme og bo på Rungstedlund for at komme til kræfter og få tid og ro til at digte i fred. Karen Blixen skriver til Bjørnvig: ”Der er tre Ting, jeg duer til, og det er at fortælle Historier, lave Mad og passe på gale Mennesker”.
Bjørnvig flytter derefter ind i den grønne digterstue på Rungstedlund og lytter til musik på den gamle rejsegrammofon. Her på Rungstedlund kommer Bjørnvig til kræfter og får digtet, talt og diskuteret med sin sjælsveninde Karen Blixen. Hun åbner døre for ham, og hun stækker også hans vinger.
I 50’erne får pagten mellem de to et farligere indhold; Blixen ønsker ikke kun krav om troskab fra Bjørnvigs side, men også underkastelse. Dette ønsker Bjørnvig ikke – han vil have friheden til at være sig selv. Karen Blixen og Thorkild Bjørnvig var begge stærke personligheder, dog var Karen Blixen med sine 63 år i besiddelse af en stor livserfaring og havde med sin sammensatte personlighed en langt stærkere kraft og længsel end den unge følsomme digter på 30 år med kone og barn.
Der skulle gå ca. 20 år efter det smertefulde brud med Karen Blixen, førend Bjørnvig kunne skrive bogen om deres pagt. Han flyttede i 1973 ind på Rungstedlund og arbejdede igen i den grønne stue og hørte igen musik på den gamle rejsegrammofon.
Erindringsbogen ”Pagten” udkom i 1974, og jeg synes, at det er en fabelagtig velskrevet, velovervejet og smuk bog om et givtigt og turbulent forhold mellem to store digtere.
Thorkild Bjørnvig er en fremragende og troværdig forfatter, som giver læseren en fascinerende historie fra ”the real life”.
Kommentarer