Herlig klassiker med utroligt fine tegninger af illustrator R. W. Alley, der har illustreret bøgerne om den hjertevarme lille bjørn Paddington siden 1990’erne.
I den første billedbog om Paddington ankommer den lille bjørn med tog fra det mørkeste Peru til London og sidder helt fortabt på sin læderkuffert med et skilt på, hvorpå der står "PAS GODT PÅ DENNE BJØRN. tak!". Samtidig er Hr. og Fru Brown på stationen for at hente deres datter Judy, og da de får øje på bjørnen, der ikke har noget sted at bo, efter at hans tante Lucy kom på et plejehjem for pensionerede bjørne i Lima, er der ingen tvivl: Han skal med dem hjem at bo.
Familien Brown beslutter at opkalde ham ’Paddington’ efter stationen, hvor de fandt ham. Hjemme i huset falder hele familien for hans umiddelbare og glade måde at være på, og selvom han både oversvømmer familiens badeværelse, samt ofte taber sin højtelskede appelsinmarmelade ud over alting, kan ingen blive rigtig sure på ham.
I Paddington i haven får hvert medlem i familien ansvaret for deres lille del af haven på adressen Windsor Gardens 32, og Paddington går straks i gang med at finde ud af, hvordan hans have skal indrettes, når man nu er begrænset af kun at være udstyret med poter, og derfor hverken kan løfte fliser eller lave et blomsterbed. Han drager ud i byen for at få gode idéer, og på trods af mange forviklinger med håndværkere og en masse spildt marmelade, lykkes det alligevel Paddington at blive venner med dem alle sammen samt vinde guldmedalje for sin have.
Historierne om Paddington opstod, da forfatter Michael Bond i 1956 købte en teddybjørn til sin kone, da den sad helt alene tilbage i en butik. Og da ægteparret boede tæt ved Paddington Station, blev bjørnen opkaldt efter den. I 1958 udkom så den første bog om Paddington. Siden er bøgerne om den lille bjørn genudgivet i mange udgaver, tegnet af flere dygtige illustratorer, og desuden filmatiseret.
Historiernes enorme popularitet udspringer bl.a. af den venlighed og tillid, den lille bjørn møder verden med, som en datidens modreaktion på traumerne efter 2. Verdenskrig. At Paddington sidder med et skilt om halsen er et symbol på de mange børn, der blev sendt langt hjemmefra efter krigen for at bo hos en plejefamilie. De mennesker, som Paddington møder, er både imødekommende og kærlige, og det sender et stærkt signal til en verden i store vanskeligheder om at huske på, at kærligheden lever. Også i en undselig lille teddybjørn.
Kommentarer