Anmeldelse
På havet af Toine Heijmans
Fascinerende, urovækkende og overraskende fortælling om en mand, der udlever drømmen om at sejle på verdenshavene. På den allersidste strækning tager han sin lille datter med.
Donald, der er omkring 40 år, har fået tre måneders orlov med løn fra sit job. Han har i årevis drømt om at sejle alene ud med sin sejlbåd, Ismael, og nu kan drømmen endelig blive til virkelighed. Efter næsten tre måneders sejlads alene på havet, tager han sin syvårige datter Maria med på den sidste del af turen fra Thyborøn til Harlingen i det nordvestlige Holland. Det er en rejse, der tager cirka to døgn. Hans hustru Hagar har ikke været begejstret for projektet, men har nu accepteret det.
Det er absolut nødvendigt, at Donald holder sig vågen på hele turen. Alligevel falder han i søvn i et ganske kort øjeblik, og da han vågner, er det blevet uvejr, og han kan ikke finde Maria på båden. Donald står ansigt til ansigt med det værst tænkelige mareridt. Helt ulogisk alarmerer han ikke redningstjenesten, men begynder selv at lede efter Maria. Til Hagar sender han flere gange en sms, at alt går fint ombord.
På den korte rejse mod Holland er vi tæt på Donald og Maria i den lille skrøbelige træbåd på det store hav. Man kan næsten fornemme lugten nede i båden og mærke bølgerne, da det blæser op. Aller mest fornemmer man Donalds rædsel, da han opdager, at Maria er væk.
Toine Heijmans tegner et billede af en både kærlig og omsorgsfuld far, der har glædet sig til endelig at gøre noget alene sammen med sin datter, og en hengiven ægtemand, der ser frem til at gense sin hustru. Men han tegner også et billede af en mand i krise, der flygter fra store problemer på sit arbejde, og for hvem orloven er kommet som en kærkommen anledning til en frisk start. Stemningen på turen over havet bliver sat fint i relief af de dystre sort-hvide illustrationer, som også understøtter den surrealistiske stemning i bogen.
Det er Donald, der er det absolutte omdrejningspunkt, og vi ser ham både gennem hans egne øjne samt gennem Maria og Hagar. Gennem Hagar får vi et noget andet indtryk af Donald, som en mand, der har svært ved at blive voksen.
’På havet’ er med sine bare 185 sider nærmest én lang novelle. Den er fuld af overraskelser, og ingen ting er, hvad de giver sig ud for at være. Faren lurer hele tiden under overfladen, og bogen er til tider nærmest mareridtsagtigt spændende.
Toine Heijmans, der er journalist og ivrig sejler, modtog for denne debutroman den prestigefyldte franske litteraturpris: Prix Medicis éstranger for bedste udenlandske roman. ’På havet’ er blevet filmatiseret i Holland, men vi har den stadig til gode i Danmark.
Det er ikke ret mange hollandske bøger, der bliver oversat til dansk, så det bliver spændende at se, om der kommer mere fra Toine Heijmans hånd – og om det bliver oversat. Jeg synes, han er et spændende bekendtskab, og jeg slugte bogen uden afbrydelse.
Anne Klara Bæhr
Fascinerende, urovækkende og overraskende fortælling om en mand, der udlever drømmen om at sejle på verdenshavene. På den allersidste strækning tager han sin lille datter med.
Donald, der er omkring 40 år, har fået tre måneders orlov med løn fra sit job. Han har i årevis drømt om at sejle alene ud med sin sejlbåd, Ismael, og nu kan drømmen endelig blive til virkelighed. Efter næsten tre måneders sejlads alene på havet, tager han sin syvårige datter Maria med på den sidste del af turen fra Thyborøn til Harlingen i det nordvestlige Holland. Det er en rejse, der tager cirka to døgn. Hans hustru Hagar har ikke været begejstret for projektet, men har nu accepteret det.
Det er absolut nødvendigt, at Donald holder sig vågen på hele turen. Alligevel falder han i søvn i et ganske kort øjeblik, og da han vågner, er det blevet uvejr, og han kan ikke finde Maria på båden. Donald står ansigt til ansigt med det værst tænkelige mareridt. Helt ulogisk alarmerer han ikke redningstjenesten, men begynder selv at lede efter Maria. Til Hagar sender han flere gange en sms, at alt går fint ombord.
På den korte rejse mod Holland er vi tæt på Donald og Maria i den lille skrøbelige træbåd på det store hav. Man kan næsten fornemme lugten nede i båden og mærke bølgerne, da det blæser op. Aller mest fornemmer man Donalds rædsel, da han opdager, at Maria er væk.
Toine Heijmans tegner et billede af en både kærlig og omsorgsfuld far, der har glædet sig til endelig at gøre noget alene sammen med sin datter, og en hengiven ægtemand, der ser frem til at gense sin hustru. Men han tegner også et billede af en mand i krise, der flygter fra store problemer på sit arbejde, og for hvem orloven er kommet som en kærkommen anledning til en frisk start. Stemningen på turen over havet bliver sat fint i relief af de dystre sort-hvide illustrationer, som også understøtter den surrealistiske stemning i bogen.
Det er Donald, der er det absolutte omdrejningspunkt, og vi ser ham både gennem hans egne øjne samt gennem Maria og Hagar. Gennem Hagar får vi et noget andet indtryk af Donald, som en mand, der har svært ved at blive voksen.
’På havet’ er med sine bare 185 sider nærmest én lang novelle. Den er fuld af overraskelser, og ingen ting er, hvad de giver sig ud for at være. Faren lurer hele tiden under overfladen, og bogen er til tider nærmest mareridtsagtigt spændende.
Toine Heijmans, der er journalist og ivrig sejler, modtog for denne debutroman den prestigefyldte franske litteraturpris: Prix Medicis éstranger for bedste udenlandske roman. ’På havet’ er blevet filmatiseret i Holland, men vi har den stadig til gode i Danmark.
Det er ikke ret mange hollandske bøger, der bliver oversat til dansk, så det bliver spændende at se, om der kommer mere fra Toine Heijmans hånd – og om det bliver oversat. Jeg synes, han er et spændende bekendtskab, og jeg slugte bogen uden afbrydelse.
Anne Klara Bæhr
Kommentarer