På vinger gennem verdenshistorien. Særdeles smuk bog om ornitologiens historie fra antikken til det 20. århundrede.
At kigge på fugle er på ingen på ingen måde et nyt fænomen, og samtidig er interessen for fugle større end nogensinde. Måske bunder fascinationen i vores ønske om at kunne flyve ligesom fuglene, og i den frihed, vi tænker, kendetegner livet i luften.
’Ornitologens historie’ indledes med et kort rids over fascinationen af fugle. Der er meget overtro knyttet til de forskellige typer af fugle, og bogen beskriver, hvordan mennesket har udnyttet fugle som både sangfugle, jagtfalke, holdt dem fanget i bure og betragtet dem, som vi betragter resten af naturen, som en uudtømmelig ressource.
Erritzøe fortæller desuden om interessen for ornitologi op gennem historien. Fra antikken, særligt Aristoteles’ beskrivelse af fugle, overgangen til Middelalderen, hvor studiet af fugle blev intensiveret, men hvor også menneskets synder blev illustreret gennem forskellige fuglearter, der hver repræsenterede én af menneskets synder.
Bogtrykkerkunsten blev født under renæssancen, hvilket fik stor betydning for udbredelsen af bøger. Under oplysningstiden blev mikroskopet opfundet, og nu blev selv mikroverdner udsat for den allerstørste interesse. Under industrialiseringen i 1800-tallet udkom der flere meget smukt illustrerede bøger, og da Darwin præsenterede sin teori om udvikling gennem naturlig selektion, begyndte den vestlige verdens livsanskuelse at ændre sig. I dag findes der ikke mange ubekendte eller ubeskrevne fuglearter tilbage i verden.
Bogen har et virkelig omfattende persongalleri, og jeg er meget imponeret over den bredde af viden, som værket er bygget på. Bogen kan læses af alle med historisk interesse, også selvom man på forhånd ikke ved så megt om fugle.
Johannes Erritzøe er ornitolog og konservator, og hans bog om fugle kan næppe blive meget smukkere eller udførlig.
Kommentarer