Anmeldelse
Ord
- Log ind for at skrive kommentarer
Ord er aldrig bare ord. De er afgørende for vores kommunikation, mens de forandrer sig, forgår, opstår, bruges og slides på. Bliv klogere på ordenes liv med denne Tænkepause.
Vores vigtigste værktøj til kommunikation – ord – er genstand for denne Tænkepause, der som sine efterhånden mange, mange forgængere er 60 siders faglig funderet viden, serveret på en facon så alle kan være med. Med konkrete og aktuelle eksempler fra det hverdagsliv, vi kender, skaber Linda Greve fra Aarhus Universitet en større forståelse af ord, deres tilblivelse, deres endeligt, deres brug, deres forvandling og deres funktion. Man bliver med andre ord(!) klog på ord af denne vellykkede Tænkepause.
Ord som kommunikationsmiddel lader til at fungere ret godt – det har jeg altid ment. I hvert fald lige indtil den gang vi opdagede, at der eksisterer to forskellige opfattelser af, hvad en ’bjørnetjeneste’ er. Det er et godt og kendt eksempel på, hvordan ordene og brugen af dem kan ændre betydning over tid, og Linda Greve bruger da også eksemplet i denne Tænkepause.
Selv har jeg i årevis haft en tendens til at mene, at vi for enhver pris må fastholde den oprindelige, gamle betydning, hvor ’en bjørnetjeneste’ er en tjeneste, som var venligt ment, men ender skidt – i modsætning til nyere tiders tolkning, som lyder på, at ’en bjørnetjeneste’ er en stor tjeneste, kort sagt. For hvor ville vi ende, hvis vi ikke er enige om, hvad der egentlig menes, når man opererer med begrebet ’bjørnetjeneste’?! Sprogforbistring og det rene anarki måtte være resultatet. Tænkte jeg. Men Linda Greve har på sin faglige, saglige måde overbevist mig om, at jeg nok dels ikke har magten til at gennemføre en kollektiv fastholdelse af den oprindelige betydning, og dels at ”Ordets betydning er dets brug. Hvis du bruger bjørnetjeneste i betydningen ’stor tjeneste’, betyder det en ’stor tjeneste.’
Jeg overgiver mig – det er ”konteksten og samspillet mennesker imellem, der afgør betydningen af ordet.”
Som eksemplet med bjørnetjenesten allerede har afsløret, er ord under evig forvandling. Nye kommer til, hvad vi bl.a. har erfaret under coronakrisen, hvor ord, der knytter sig til dén, er vokset frem, for at give os mulighed for at (sam)tale om den nye situation. Og apropos – så gør Linda Greve også noget ud af at skelne mellem det talte og det skrevne ord. Det er ganske interessant at læse - og dermed blive bevidst - om, hvordan vi forvalter sproget alt efter, om vi taler eller skriver. Denne Tænkepause er dog primært koncentreret om de ord, vi siger til hinanden.
I forlængelse af ovenstående skriver Linda Greve bl.a. om begrebet sprogspil: ”Sprogspil er de måder, vi taler sammen på i fællesskaber, og de skaber en følelse af samhørighed.” Jeg anede ikke, at det hed sprogspil – til gengæld er jeg yderst bekendt med eksistensen af noget sådant. Tænk på, hvordan I i jeres familie har ord, vendinger eller måske film-replikker, som bærer på indhold, kun I kan gennemskue, fordi det har særlig betydning for jer via jeres fortid og fællesskab.
Lad hermed være sagt: Ord angår os alle.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ord er aldrig bare ord. De er afgørende for vores kommunikation, mens de forandrer sig, forgår, opstår, bruges og slides på. Bliv klogere på ordenes liv med denne Tænkepause.
Vores vigtigste værktøj til kommunikation – ord – er genstand for denne Tænkepause, der som sine efterhånden mange, mange forgængere er 60 siders faglig funderet viden, serveret på en facon så alle kan være med. Med konkrete og aktuelle eksempler fra det hverdagsliv, vi kender, skaber Linda Greve fra Aarhus Universitet en større forståelse af ord, deres tilblivelse, deres endeligt, deres brug, deres forvandling og deres funktion. Man bliver med andre ord(!) klog på ord af denne vellykkede Tænkepause.
Ord som kommunikationsmiddel lader til at fungere ret godt – det har jeg altid ment. I hvert fald lige indtil den gang vi opdagede, at der eksisterer to forskellige opfattelser af, hvad en ’bjørnetjeneste’ er. Det er et godt og kendt eksempel på, hvordan ordene og brugen af dem kan ændre betydning over tid, og Linda Greve bruger da også eksemplet i denne Tænkepause.
Selv har jeg i årevis haft en tendens til at mene, at vi for enhver pris må fastholde den oprindelige, gamle betydning, hvor ’en bjørnetjeneste’ er en tjeneste, som var venligt ment, men ender skidt – i modsætning til nyere tiders tolkning, som lyder på, at ’en bjørnetjeneste’ er en stor tjeneste, kort sagt. For hvor ville vi ende, hvis vi ikke er enige om, hvad der egentlig menes, når man opererer med begrebet ’bjørnetjeneste’?! Sprogforbistring og det rene anarki måtte være resultatet. Tænkte jeg. Men Linda Greve har på sin faglige, saglige måde overbevist mig om, at jeg nok dels ikke har magten til at gennemføre en kollektiv fastholdelse af den oprindelige betydning, og dels at ”Ordets betydning er dets brug. Hvis du bruger bjørnetjeneste i betydningen ’stor tjeneste’, betyder det en ’stor tjeneste.’
Jeg overgiver mig – det er ”konteksten og samspillet mennesker imellem, der afgør betydningen af ordet.”
Som eksemplet med bjørnetjenesten allerede har afsløret, er ord under evig forvandling. Nye kommer til, hvad vi bl.a. har erfaret under coronakrisen, hvor ord, der knytter sig til dén, er vokset frem, for at give os mulighed for at (sam)tale om den nye situation. Og apropos – så gør Linda Greve også noget ud af at skelne mellem det talte og det skrevne ord. Det er ganske interessant at læse - og dermed blive bevidst - om, hvordan vi forvalter sproget alt efter, om vi taler eller skriver. Denne Tænkepause er dog primært koncentreret om de ord, vi siger til hinanden.
I forlængelse af ovenstående skriver Linda Greve bl.a. om begrebet sprogspil: ”Sprogspil er de måder, vi taler sammen på i fællesskaber, og de skaber en følelse af samhørighed.” Jeg anede ikke, at det hed sprogspil – til gengæld er jeg yderst bekendt med eksistensen af noget sådant. Tænk på, hvordan I i jeres familie har ord, vendinger eller måske film-replikker, som bærer på indhold, kun I kan gennemskue, fordi det har særlig betydning for jer via jeres fortid og fællesskab.
Lad hermed være sagt: Ord angår os alle.
Kommentarer