Fruerlunds sammenhængende prosadigte om at tilpasse sig livet som husejer ved verdens ende sætter lysende billeder ind på læserenens nethinde.
Alle digtene bygynder med ”Der er…”, så samlingen kan ses som en opremsning eller status, på hvor fortælleren aktuelt er i livet. Her er op- og nedture med kone og børn, her er tilpasning til nye virkelighed med faskiner og amortiseringsplan.
Der er også smukt sansede naturindtryk som at se stærefokke, der som spermatozoner kaster sig fra træ til træ eller knagen i parforholdet, hvor ”skilsmissen mjaver og vil ind”.
Og endelig er der en række Italiensbilleder.
Jeg var solgt, da jeg læste Fruelunds romandebut Borgerligt tusmørke i 2006 (Læs den! Læs den!), og stilen er på en måde fortsat i denne fine lille samling, hvor forfatteren sparsommeligt med sproget får sat lysende billeder ind på læserens nethinde.
Kommentarer