Spaniens største forfatter tager sig god tid til at lade historien udfolde sig. Og så bruger han det smukkeste sprog til at pakke den ind i.
’Ondt er begyndt’ er en fortælling med adskillige lag. Den unge Juan de Vere bliver i 1980 ansat som assistent for den tidligere succesfulde filminstruktør, Eduardo Muriel, og begynder derved at komme regelmæssigt i hjemmet hos Muriel, hans kone, Beatriz, og deres børn. Forholdet mellem Muriel og hans kone er mildest talt anspændt: Han sviner hende til dagen lang, kalder hende både fed og grim - hvilket hun i den unge Juans øjne langt fra er – men ikke nok med at Beatriz affinder sig med situationen, hun higer til stadighed efter Muriels opmærksomhed og kærlighed. Man fornemmer, der ligger noget bag. Muriel er en venlig mand, og hans måde at behandle sin kone på er helt uhørt. Vennekredsen i det aparte hjem tæller blandt andre lægen Jorge Van Vechten, som også har belastende historier med i bagagen, hvilket Juan forsøger at opklare, som den voyeur/detektiv, han er i bogen.
Marías er langt fra nogen tjubang-forfatter. Der er noget fuldstændig overlegent over hans måde at gribe sit stof an på; tilbagelænet, stille og roligt, med sans for detaljen… og med en evne til at holde læseren fanget hele vejen igennem, på trods af at vi ofte skal lange omveje, før vi når til den pointe, han gerne vil frem til. Marías hopper elegant rundt i tiderne, og lader Spaniens historie spille en væsentlig rolle for den måde, hans karakterer agerer og ikke mindst har ageret på. Francos diktatur ødelagde mennesker, og selve spændingshistorien i romanen er indhyllet i etiske spørgsmål. Kan man fx omgås et menneske, man ved har begået forbrydelser mod andre mennesker, så længe man selv kun har oplevet vedkommende som et humoristisk og behageligt menneske? Og er det bedre at leve i uvidenhed om begivenheder fra fortiden, hvis det påvirker forholdet til ens nærmeste?
’Ondt er begyndt’ er ikke nogen let roman. Men til gengæld er det en læseoplevelse ud over det sædvanlige, det er en bog, der sætter sig spor i bevidstheden, og flere af bogens passager måtte jeg simpelthen tage i små bidder, fordi der var så meget stof at fordøje og tænke nærmere over. Jeg synes helt bestemt, man skal give sig tid til den slags romaner ind imellem, for de er en litterær og eksistentiel berigelse.
Kommentarer