Anmeldelse
Omvejen af Gerbrand Bakker
- Log ind for at skrive kommentarer
En sublim, smuk og barsk læseoplevelse om sorg, kærlighed, liv og død for den kræsne og tålmodige læser.
En hollandsk kvindelig lektor indlogerer sig i et dødsbo i landlige omgivelser i Wales. Med sig har hun ikke stort andet end et portræt af Emily Dickinson og hendes digte, da hun vil skrive en afhandling om forfatterskabet.
Til den indledende historie hører med at hun er blevet fyret fra sin stilling efter en affære med en studerende, og at hun har forladt sin ægtemand og ikke ønsker at blive fundet igen. På landstedet søger hun ensomheden med får og gæs som eneste selskab og et større forbrug af cigaretter, rødvin og stærk medicin. Lokalsamfundet og naturen griber hele tiden forstyrrende ind i hendes selvvalgte isolation, men da en ung vandrende mand og hans hund dukker op, giver hun dem alligevel længerevarende logi.
Det er en balancegang at anmelde ’Omvejen’ uden at afsløre for meget. Gerbrand Bakkers fortælling om en kvinde i krise folder sig langsomt ud og man indser, at der er langt mere i spil end først antaget. På den ene side er Bakker beskrivende og dvælende i sine miljø- og personbeskrivelser uden på noget tidspunkt at romantisere eller ynke sine personer, og samtidig holder han en masse tilbage og overlader dermed meget til læserens egen fortolkning.
’Omvejen’ er en ”slow read-oplevelse”. Bakker har ikke travlt, og mens man læser, føles det indimellem som om tiden ophører en lille smule med at eksistere. Dette ikke mindst på grund af nogle af Emily Dickinsons kraftfulde digte, som er vævet ind i romanen på smukkeste vis. Kvinden forsøger også på sin egen måde at sætte tiden i stå, mens hun tager en omvej og tænker over livet og Emily Dickinson: ”Hun havde haft dette bind temmelig længe – der var skrevet i det, siderne var plettede, smudsomslaget var iturevet – nu så hun for første gang, hvor kort delen LOVE var, og hvor lang den sidste del, TIME AND ETERNITY, var. Hun gav sig til at græde”.
På trods af romanens langsomme rytme lægger Bakker spændingselementer ud undervejs i form af små uventede drejninger og afsløringer i handlingen. Fx er der nogle gæs på landstedet, som forsvinder en efter en; det er Bakkers geniale nedtælling til et vendepunkt i handlingen. Et andet vendepunkt er, da ægtemanden opdager, at kvinden har holdt en alvorlig hemmelighed skjult for ham og sætter sig for at finde hende med hjælp fra en politimand.
Gerbrand Bakker beviser for tredje gang, at han er en af Europas nye store stemmer. En virkelig sublim læseoplevelse, som er svær at ryste af sig!
- Log ind for at skrive kommentarer
En sublim, smuk og barsk læseoplevelse om sorg, kærlighed, liv og død for den kræsne og tålmodige læser.
En hollandsk kvindelig lektor indlogerer sig i et dødsbo i landlige omgivelser i Wales. Med sig har hun ikke stort andet end et portræt af Emily Dickinson og hendes digte, da hun vil skrive en afhandling om forfatterskabet.
Til den indledende historie hører med at hun er blevet fyret fra sin stilling efter en affære med en studerende, og at hun har forladt sin ægtemand og ikke ønsker at blive fundet igen. På landstedet søger hun ensomheden med får og gæs som eneste selskab og et større forbrug af cigaretter, rødvin og stærk medicin. Lokalsamfundet og naturen griber hele tiden forstyrrende ind i hendes selvvalgte isolation, men da en ung vandrende mand og hans hund dukker op, giver hun dem alligevel længerevarende logi.
Det er en balancegang at anmelde ’Omvejen’ uden at afsløre for meget. Gerbrand Bakkers fortælling om en kvinde i krise folder sig langsomt ud og man indser, at der er langt mere i spil end først antaget. På den ene side er Bakker beskrivende og dvælende i sine miljø- og personbeskrivelser uden på noget tidspunkt at romantisere eller ynke sine personer, og samtidig holder han en masse tilbage og overlader dermed meget til læserens egen fortolkning.
’Omvejen’ er en ”slow read-oplevelse”. Bakker har ikke travlt, og mens man læser, føles det indimellem som om tiden ophører en lille smule med at eksistere. Dette ikke mindst på grund af nogle af Emily Dickinsons kraftfulde digte, som er vævet ind i romanen på smukkeste vis. Kvinden forsøger også på sin egen måde at sætte tiden i stå, mens hun tager en omvej og tænker over livet og Emily Dickinson: ”Hun havde haft dette bind temmelig længe – der var skrevet i det, siderne var plettede, smudsomslaget var iturevet – nu så hun for første gang, hvor kort delen LOVE var, og hvor lang den sidste del, TIME AND ETERNITY, var. Hun gav sig til at græde”.
På trods af romanens langsomme rytme lægger Bakker spændingselementer ud undervejs i form af små uventede drejninger og afsløringer i handlingen. Fx er der nogle gæs på landstedet, som forsvinder en efter en; det er Bakkers geniale nedtælling til et vendepunkt i handlingen. Et andet vendepunkt er, da ægtemanden opdager, at kvinden har holdt en alvorlig hemmelighed skjult for ham og sætter sig for at finde hende med hjælp fra en politimand.
Gerbrand Bakker beviser for tredje gang, at han er en af Europas nye store stemmer. En virkelig sublim læseoplevelse, som er svær at ryste af sig!
Kommentarer