Anmeldelse
Om kærlighed og andre dæmoner af García Márquez
Der er inkvisition og djævleuddrivelse, der er hundegalskab, negerslaver og kvaksalvere, men også ægte fromhed og latinamerikanske fristelser i denne sprudlende lille roman om forbudt og lidenskabelig kærlighed.
Vi er i en colombiansk havneby, i koloniseringstiden, hvor biskopper, vicekonger og kirkelig inkvisition udgør øvrigheden, hvor overtroen er udbredt, og hvor videnskaben og fornuften er sat uden for indflydelse.
I dette samfund lever markise Sierva María. Forvist af sin mor opdrages hun af negerslaver, som lader hende deltage i magisk-religiøse ritualer og lære 3 afrikanske sprog. 12 år gammel bliver hun bidt af en hund, der har rabies, og udsættes nu for regulær tortur fra læger, kvaksalvere og kloge mænd i forsøget på at drive djævelen ud af hendes krop. Men faktisk er hun vist slet ikke smittet – den diagnose formår lægen Abrenuncio dog ikke at komme af sted med i et samfund, besat af overtro!
Så Sierva María bliver bragt til klostret, hvor nu de gejstlige skal forsøge at redde og rense den djævlebesatte pige. Det bliver ikke mindre pinefuldt og torturen kulminerer i et lidenskabeligt forhold mellem den 12-årige pige og den 36 årige præst, der skal forestå uddrivelsen. Ja, kærligheden er også dæmonisk (jvf. bogens titel), især når den som her er umulig og usandsynlig.
At læse denne historie er som at være til stede i en dragende drøm, fuld af magi og mystik, hvor vi foruden al rædslen oplever bruset af den første kærlighed.
Og romanen har ovenikøbet en forhistorie. Forfatteren blev som ung journalist sendt ud for at skrive om nedrivningen af et kloster. Her fandt man bl.a. skelettet af den 12-årige Sierva María de Todos los Ángeles med en overdådig, kobberfarvet hårpragt af bemærkelsesværdig længde: 22 meter og 11 centimeter. Og håret sætter forfatterens – og sandelig også læserens - fantasi i gang ..... Guf for alle, der elsker en god historie!
García Márquez er født i Colombia. Han er en gudbenådet og vidunderligt bramfri fortæller, som har et stort, berømt forfatterskab bag sig. Han er bl.a. kendt som én af de fornemste repræsentanter for den latinamerikanske magiske realisme. Han modtog nobelprisen i 1982.

Kommentarer