Ole Frøslev: Haltefanden

Sidste bind i serien om kriminalbetjent Poul Bjørner under besættelsestid. Ole Frøslev formår igennem hele serien at give et formidabelt billede på en tid, hvor tingene sjældent rakte, som man ønskede.

Så nåede Ole Frøslev til syvende og sidste bind i serien 'Mørketid' om kriminalbetjenten Poul Bjørner fra Station 7 på Østerbro under besættelsestiden. Så denne anmeldelse handler ikke bare om bind 7, 'Haltefanden', men knytter da også nogle ord til hele den alt i alt udmærkede serie.

Men først lidt om 'Haltefanden': Bogen foregår denne gang i perioden januar til maj 1945. Poul Bjørner er under jorden efter, at politiet blev opløst og interneret 19. september '44. Men som illegal politimand er der opgaver nok, først og fremmest med stikkere og værnemagere. Situationen spidser mere og mere til, men der er efterhånden ikke nogen tvivl om, i hvilken retning krigen går. Usikkerheden går først og fremmest på risikoen for, at Danmark bliver inddraget som krigsskueplads.

Ja, det spidser i den grad til. Mord, røverier og skyderier er en del af hverdagen i København, og Ole Frøslev formår at skildre den hverdag, der er i byen i slutningen af besættelsen, så man får indtryk af de daglige materielle nødvendigheder og de få fornøjelser, som er at vælge mellem. Hele rammen om 'Haltefanden' gør selvfølgelig, at bogen er interessant, især da Bjørner bliver arresteret af tyskerne få dage før krigens slutning: Klarer han sig igennem uden tortur? Læs selv bogen og få svaret...

Det er en absolut værdig og god afslutning på den syv bind store serie om Bjørner og besættelsen, som Frøslev leverer. Faktisk er det efter min mening det bedste bind i hele serien. Især i forhold til de første bind, hvor det virkede, som om hverken forfatteren eller jeg - eller forlaget - vidste, om serien skulle læses som en krimiserie eller en serie om besættelsen. Og heldigvis har Frøslev (eller nok rettere forlaget i deres markedsføring) efterhånden valgt at nedtone krimielementet og lægge alle kræfter i tidsbilledet, som nu engang er seriens store styrke. For som krimi fungerer romanerne ikke særlig godt, men som tidsbilleder er det helt formidabelt! Sprog, symboler og andre elementer fra 1940-45 er researchet og bragt sammen i en helhed. Flot gjort. Glimrende serie hvis samlede kvalitet er bedre end at læse bøgerne enkeltvist.