Anmeldelse
Oldtidskundskab af Peter Rønnov-Jessen
- Log ind for at skrive kommentarer
Et psykedelisk tids-trip leveret i sikker sprogstil med filosofiske og eksistentialistiske undertoner. Rejs med tilbage i tiden. Men kan man det?
Det sku´ vær´ så godt, og så´ det faktisk skidt - i hvert fald for Martin G, som er hovedperson i seneste roman fra Peter Rønnov-Jessen. For selvom han har en ung og tiltrækkende kone, en dejlig 5-årig søn, et fedt reklamejob og materielle goder af enhver tænkelig art, er der alligevel noget, der ikke rigtig spiller for ham. Dette ”noget” hænger med stor sandsynlighed sammen med en hændelse, der fandt sted i maj 1971, hvor Martin var bare 17 år - og lige havde været til eksamen i oldtidskundskab.
Bogens form udgøres af to sideløbende tidsmæssige spor… med tryk på ”sideløbende”! For som Martins mangeårige ven Christian udtrykker det: ”Al tid er altid.” Og dét er netop Christians argument for, at det er muligt at rejse i tiden, hvilket han nu (læs: i 2007) beder Martin om at gøre. Christian er nemlig lam fra livet og ned, og ifølge ham selv er det Martin, som bærer skylden her for. Derfor vil Christian, at Martin rejser tilbage til maj 1971 med det ærinde at gøre det gjorte u-gjort. Transportmiddel? Bevidsthedsudvidende stoffer.
Maj 1971, som dermed kommer til at udgøre romanens andet spor, bar på mange måder stadig præg af The Summer of Love: Sommeren 1967, hvor blomsterbørn blomstrede i fuldeste flor ud fra devisen Sex, drugs and rock n´ roll. Den syrede tilstand, Martin her befinder sig i, er opstået gennem et fint mix af dels den tjald, han ryger, og dels den sære fornemmelse han har af noget, der minder om et gigantisk déjà vu. Så mon ikke det rent faktisk er lykkedes ham at vende tilbage i tiden? Og hvis dét er muligt, kan han så også ændre det skete? Og hvor meget er han egentlig selv herre over? Læs og forstå - det er al umage værd.
Endelig vil jeg tillade mig at fremhæve bogens meget smukke og symbolladede forside-illustration: Sneglehuset som en tidsmæssig spiral. Sjældent har indpakning og historie klædt hinanden så uforligneligt godt - smukt og syret.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et psykedelisk tids-trip leveret i sikker sprogstil med filosofiske og eksistentialistiske undertoner. Rejs med tilbage i tiden. Men kan man det?
Det sku´ vær´ så godt, og så´ det faktisk skidt - i hvert fald for Martin G, som er hovedperson i seneste roman fra Peter Rønnov-Jessen. For selvom han har en ung og tiltrækkende kone, en dejlig 5-årig søn, et fedt reklamejob og materielle goder af enhver tænkelig art, er der alligevel noget, der ikke rigtig spiller for ham. Dette ”noget” hænger med stor sandsynlighed sammen med en hændelse, der fandt sted i maj 1971, hvor Martin var bare 17 år - og lige havde været til eksamen i oldtidskundskab.
Bogens form udgøres af to sideløbende tidsmæssige spor… med tryk på ”sideløbende”! For som Martins mangeårige ven Christian udtrykker det: ”Al tid er altid.” Og dét er netop Christians argument for, at det er muligt at rejse i tiden, hvilket han nu (læs: i 2007) beder Martin om at gøre. Christian er nemlig lam fra livet og ned, og ifølge ham selv er det Martin, som bærer skylden her for. Derfor vil Christian, at Martin rejser tilbage til maj 1971 med det ærinde at gøre det gjorte u-gjort. Transportmiddel? Bevidsthedsudvidende stoffer.
Maj 1971, som dermed kommer til at udgøre romanens andet spor, bar på mange måder stadig præg af The Summer of Love: Sommeren 1967, hvor blomsterbørn blomstrede i fuldeste flor ud fra devisen Sex, drugs and rock n´ roll. Den syrede tilstand, Martin her befinder sig i, er opstået gennem et fint mix af dels den tjald, han ryger, og dels den sære fornemmelse han har af noget, der minder om et gigantisk déjà vu. Så mon ikke det rent faktisk er lykkedes ham at vende tilbage i tiden? Og hvis dét er muligt, kan han så også ændre det skete? Og hvor meget er han egentlig selv herre over? Læs og forstå - det er al umage værd.
Endelig vil jeg tillade mig at fremhæve bogens meget smukke og symbolladede forside-illustration: Sneglehuset som en tidsmæssig spiral. Sjældent har indpakning og historie klædt hinanden så uforligneligt godt - smukt og syret.
Kommentarer