Satirisk spændings- og konspirationsroman, hvor det danske kongehus på underholdende vis spiller en ikke helt uvæsentlig rolle.
Prinsgemalens hund dør under mystiske omstændigheder på Amalienborg, og kort efter forsvinder den stuepige, som havde ansvaret for hunden. Hun bliver senere fundet kvalt i Furesøen.
Et eller andet mystisk er under opsejling, og den pensionerede tidligere chef for livgarden, efterretningsofficer og koldkriger, Oberst Lemborg bliver indblandet i sagen. Han opdager snart, at der er mange interesser på spil, og at det hele tilsyneladende hænger sammen med den mystiske Oldenborggarde og et spil omkring Det Glückborske Kongehus’s ret til at sidde på tronen efter at Frederik d. 7. (oldenborgerne) døde uden arvinger i 1853.
Lemborg indblandes sammen med politikommissær Storm i en hæsblæsende forbryderjagt, hvorunder både Lemborgs niece Freja og en kendt skuespiller bliver kidnappet. Flere mystiske dødsfald følger efter, og det hele kulminerer i en hemmelig hule lige under Amalienborg Slotsplads.
Forfatteren har i den grad bygget sin historie på alverdens konspirationsteorier, hemmelige selskaber, mystiske tegn og gåder, og i den retning lader plottet bestemt ikke de mere kendte udenlandske bestsellerromaner noget efter.
Det er bestemt ganske underholdende, og egentlig er det også ganske forfriskende, at romanen har sin vinkel på danske forhold og dansk historie.
Der er tillige bestemt ikke sparet på effekterne, og handlingen går over stok og sten, men indimellem virker det dog nok en smule for meget af det gode, og slutningen forekommer underlig uforløst.
Det, der dog især gør denne roman til noget særligt, er den satiriske og indimellem meget morsomme vinkel på danske forhold og især kongehuset, og set med de briller på kan man sagtens leve med den noget forskruede handling.
Personerne har fået andre navne. Dronningen heder f.eks. Gertrud d. 2 og statsministeren Jens Lynge Rasmussen, men ingen kan vist være i tvivl om de forskellige personers identitet.
Den litterære satire er ikke særlig meget dyrket af danske forfatter, og denne roman kan vel bedst sammenlignes med Bjarne Reuters to bøger ”Den iranske gartner” og ”Den egyptiske tenor”, og i den sammenligning står Brian Dan Christensen ganske stærkt, og det er da ikke så ringe endda af en debuterende romanforfatter.
Kommentarer