Klassisk julefortælling om den tapre Nøddeknækker der slås mod ondsindede mus og vinder en lille piges hjerte. Hoffmanns historie går aldrig af mode.
Hos den velhavende familie Stahlbaum, der tæller hr. og fru medicinalråd samt deres tre børn Luise, Fritz og 7-årige Marie, er juleaften oprunden. De to yngste børn, Fritz og Marie, venter i spænding på, at dørene til stuen, hvor såvel juletræ som gaver befinder sig, slås op. De er (naturen tro) spændte på, om de får, hvad de har ønsket sig, samt hvad deres opfindsomme og fingersnilde gudfar Drosselmeier har fundet på til dem i år.
Denne Drosselmeier er med sin både dragende og dæmoniske fremtoning egentlig fortællingens helt centrale person, idet det er ham, der med sine opfindelser og sine historier fremmaner såvel drømme og syner som følelser hos barnet Marie, der denne juleaften ganske fortaber (Freud ville sikkert mene ”forelsker”) sig i synet af den nøddeknækker, som Drosselmeier har skabt. Nøddeknækkeren forestiller en lille, fin mand, som med sine træ-tænder kan knække nødder, og Marie taber sit hjerte til denne lille soldat. Og så kan eventyret ellers begynde.
Julenat bliver Marie vidne til et voldsomt slag mellem Nøddeknækkeren og dennes tropper på den ene side og den afskyelige syvhovedede musekonge med sine horder af gnavere på den anden. En drøm? Ja, måske. Det hele resulterer i hvert fald i, at Marie knuser et glasskab, skærer sin albue til blods og må holde sengen i dagene derefter. Den gode Drosselmeier med de mange talenter besøger patienten og fortæller her på sengekanten eventyret om den stakkels prinsesse Pirlipat og den onde fru Muserik, hvilket selvsagt giver yderligere næring til Maries fantasier. Hun drømmer herefter, at Nøddeknækkeren tager hende med til et eventyrland, hvor hovedstaden hedder Konfektborg, og som sender læserens tanker frem i tiden til Willy Wonkas slaraffen-slikfabrik fra Roald Dahls vidunderlige ’Charlie og chokoladefabrikken’.
Desværre vil resten af familien ikke høre om Maries oplevelser i eventyrverdenen. Hun får skænd for at fremture med sit sludder, og når hun sidder og tænker tilbage på sine smukke syner, beskylder de hende for at være en lille sværmerske. Ak ja, det har ikke været let at være barn af oplysningstiden, men jeg vil tro, at forfatteren er helt på den følelsesfulde Maries side. Romantikken har taget sin begyndelse her i starten af 1800-tallet, og litteraturen må gerne røre – ikke blot opdrage.
Multitalentet E.T.A. Hoffmann (1776-1822) skrev fortællingen om Nøddeknækkeren i 1816, og siden da er historien blevet fortolket og genfortalt i flere varianter og indenfor flere kunstarter. Mest kendt er nok Tjajkovskijs ballet af samme navn, men Nøddeknækkeren inspirerer til stadighed til nye opsætninger og udgivelser. Nærværende udgave er smukt illustreret af Ann Charlotte Vengsgaard og er et must i enhver julebogs-samling.
Originally published by Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.
Kommentarer