Netherland af Joseph O´Neill

Om Netherland er den bedste bog, jeg har læst i år, er svært at sige. Men det er en bog hvis indhold vil rumstere i mit hoved længe.

"Stor amerikansk bog" er et af de udtryk, der er brugt om den. Måske, men ikke på den måde jeg plejer at anskue det. Fortælleren er holllænder, bosat og gift i GB med engelsk kvinde, begge flyttet til NY. Fortælleren, Hans bliver efterladt, da Hans kone og barn flytter tilbage til London. I øvrigt er forfatteren irer, og det fantastiske, som jeg oplever det, er at han som fortæller en en "everyman", som kunne være bosat hvorsomhelst i Europa. 9/11 lurer hele tiden i baggrunden uden at blive nævnt i andet end bisætninger. Hans er den eneste hvide amenrikaner, vi umiddelbart møder i NY, og personbeskrivelsen set gennem fortællerens laid-back måde (han er mere tilskuer end medspiller) er megetrørende og humoristisk. Det er pragtfuldt at opleve mangfoldigheden i The Chelsea Hotel, som jeg ikke har vidst så meget om tidligere. Chuck er fascinerende, en gudbenådet fortæller og drømmer - og eventyrer. Vel også kriminel.

Der er også stor humor. "Sæbeoperaen" med det grønne kort og galt stavet navn er ubetalelig. Den underspillede beskrivelse af sorgen over moderens død er rørende. Beskrivelsen af det skrantende ægteskab genkendeligt.

Ok, jeg ved næsten intet om cricket. Jeg har læst den eng. udgave og måtte i gang med en ordbog nu og da; men det er vist cricket der er centrum, og den ide, at sport kan forklare meget om livet generelt, er vist fint her.

Som mange andre har jeg været i NY og kan nævne det, som med et skævt smil er nævnt her. nej, jeg har vist ikke været i NY.

Jytte Pedersen

Om Netherland er den bedste bog, jeg har læst i år, er svært at sige. Men det er en bog hvis indhold vil rumstere i mit hoved længe.

"Stor amerikansk bog" er et af de udtryk, der er brugt om den. Måske, men ikke på den måde jeg plejer at anskue det. Fortælleren er holllænder, bosat og gift i GB med engelsk kvinde, begge flyttet til NY. Fortælleren, Hans bliver efterladt, da Hans kone og barn flytter tilbage til London. I øvrigt er forfatteren irer, og det fantastiske, som jeg oplever det, er at han som fortæller en en "everyman", som kunne være bosat hvorsomhelst i Europa. 9/11 lurer hele tiden i baggrunden uden at blive nævnt i andet end bisætninger. Hans er den eneste hvide amenrikaner, vi umiddelbart møder i NY, og personbeskrivelsen set gennem fortællerens laid-back måde (han er mere tilskuer end medspiller) er megetrørende og humoristisk. Det er pragtfuldt at opleve mangfoldigheden i The Chelsea Hotel, som jeg ikke har vidst så meget om tidligere. Chuck er fascinerende, en gudbenådet fortæller og drømmer - og eventyrer. Vel også kriminel.

Der er også stor humor. "Sæbeoperaen" med det grønne kort og galt stavet navn er ubetalelig. Den underspillede beskrivelse af sorgen over moderens død er rørende. Beskrivelsen af det skrantende ægteskab genkendeligt.

Ok, jeg ved næsten intet om cricket. Jeg har læst den eng. udgave og måtte i gang med en ordbog nu og da; men det er vist cricket der er centrum, og den ide, at sport kan forklare meget om livet generelt, er vist fint her.

Som mange andre har jeg været i NY og kan nævne det, som med et skævt smil er nævnt her. nej, jeg har vist ikke været i NY.

Jytte Pedersen