Anmeldelse
Neil Young – en biografi af Karsten Jørgensen
”Rust never sleeps”, men Neil Young har formået at holde rusten væk gennem mere end et halvt århundrede. Jørgensen giver et spændende indblik i en anderledes rockmusikers turbulente liv.
Som teenager spekulerede jeg ofte over, hvad rockmusikere ville give sig til at lave, når de blev gamle – læs: over 40. Det ved jeg nu. De bliver ved med at spille rockmusik, heldigvis. Men dengang kunne jeg ikke forene rockmusik med folk på mine forældres alder. Selv om jeg kendte til aldrende jazzmusikere, syntes jeg alligevel at rockmusik hørte ungdommen til. Nu, hvor jeg stadig er i min bedste alder men med noget mere erfaring i rygsækken, lytter jeg stadig gerne til rockmusik, også den genre hvor det er de heftige guitarriffs, der rykker, og jeg begejstres over dem, der virkelig kan håndtere en spade. Én af dem er Neil Young, som 12. november rundede de 70. Og han er still going strong.
Forfatteren Karsten Jørgensen, som vi også kender fra bøger om The Beatles, tre af Beatles-medlemmerne som solokunstnere, Bruce Springsteen m.fl., har netop udgivet en biografi om Neil Young. Fra første side og hele bogen igennem mærker man Karsten Jørgensens engagement og glæde ved at skrive om én, der tydeligvis er et stor idol. Vi får historien om Neil Young lige fra barndommen og historien om at han, som mange andre på den tid, blev ramt af polio, og hvad det kom til at betyde for ham. Forfatteren skriver om hele hans karriere fra 60’erne og de turbulente år i Buffalo Springfield og Crosby, Stills, Nash & Young og Neil Youngs ambivalente indstilling til det at være med i et band og op til i dag. Dertil får vi også historien om hans engagement for økologi.
Der er virkelig tale om en atypisk musikerkarriere. Få har som Neil Young haft så mange forskellige retninger og afprøvet så mange forskellige stilarter, droppet så mange pladeprojekter i sidste øjeblik og været så meget på kant med sine pladeselskaber. Det har ofte været svært at se en rød tråd i Neil Youngs musikalske valg gennem tiderne, men én rød tråd er der i hvert fald, nemlig hans krav om at have kontrol over alle processer og selv at bestemme hvad han ville lave. Det har ofte kollideret med pladeselskabernes krav om kommerciel succes, og konsekvensen har i flere tilfælde været albums, som blev udgivet i trods og med et bevidst ikke-kommercielt tilsnit. På den baggrund er det imponerende, at Neil Young har formået at holde sig på toppen og markere sig som én af rockmusikkens giganter i et halvt århundrede.
Privat har Neil Youngs liv til tider været svært og fyldt med mange udfordringer. Ikke mindst da han to gange efter hinanden fik et barn med hjerneskader.
Karsten Jørgensen er tydeligvis en ægte fan, men han er absolut ikke ukritisk i forhold til sit idol. Han ved med sig selv, hvilke albums, han synes er gode og hvilke, han ikke bryder sig om. Vi får selvfølgelig også samtidens reaktioner på hver enkelt udgivelse.
Bogen er forfattet i et let sprog og kan læses uanset, om man er hardcore fan, eller man blot er nysgerrig efter at vide mere om denne atypiske rockmusiker. Der er noget at komme efter både for den almindelige læser og for de mere nørdede. Sidstnævnte kunne nok finde anledning til at diskutere nogle af Karsten Jørgensens synspunkter på enkelte udgivelser. Bagest er bogen forsynet med en omfattende diskografi og en bibliografi med udvalgt kildemateriale. Til gengæld kunne man måske have ønsket sig, at der var ofret penge på noget billedstof. Det havde gjort den endnu mere appetitvækkende.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
”Rust never sleeps”, men Neil Young har formået at holde rusten væk gennem mere end et halvt århundrede. Jørgensen giver et spændende indblik i en anderledes rockmusikers turbulente liv.
Som teenager spekulerede jeg ofte over, hvad rockmusikere ville give sig til at lave, når de blev gamle – læs: over 40. Det ved jeg nu. De bliver ved med at spille rockmusik, heldigvis. Men dengang kunne jeg ikke forene rockmusik med folk på mine forældres alder. Selv om jeg kendte til aldrende jazzmusikere, syntes jeg alligevel at rockmusik hørte ungdommen til. Nu, hvor jeg stadig er i min bedste alder men med noget mere erfaring i rygsækken, lytter jeg stadig gerne til rockmusik, også den genre hvor det er de heftige guitarriffs, der rykker, og jeg begejstres over dem, der virkelig kan håndtere en spade. Én af dem er Neil Young, som 12. november rundede de 70. Og han er still going strong.
Forfatteren Karsten Jørgensen, som vi også kender fra bøger om The Beatles, tre af Beatles-medlemmerne som solokunstnere, Bruce Springsteen m.fl., har netop udgivet en biografi om Neil Young. Fra første side og hele bogen igennem mærker man Karsten Jørgensens engagement og glæde ved at skrive om én, der tydeligvis er et stor idol. Vi får historien om Neil Young lige fra barndommen og historien om at han, som mange andre på den tid, blev ramt af polio, og hvad det kom til at betyde for ham. Forfatteren skriver om hele hans karriere fra 60’erne og de turbulente år i Buffalo Springfield og Crosby, Stills, Nash & Young og Neil Youngs ambivalente indstilling til det at være med i et band og op til i dag. Dertil får vi også historien om hans engagement for økologi.
Der er virkelig tale om en atypisk musikerkarriere. Få har som Neil Young haft så mange forskellige retninger og afprøvet så mange forskellige stilarter, droppet så mange pladeprojekter i sidste øjeblik og været så meget på kant med sine pladeselskaber. Det har ofte været svært at se en rød tråd i Neil Youngs musikalske valg gennem tiderne, men én rød tråd er der i hvert fald, nemlig hans krav om at have kontrol over alle processer og selv at bestemme hvad han ville lave. Det har ofte kollideret med pladeselskabernes krav om kommerciel succes, og konsekvensen har i flere tilfælde været albums, som blev udgivet i trods og med et bevidst ikke-kommercielt tilsnit. På den baggrund er det imponerende, at Neil Young har formået at holde sig på toppen og markere sig som én af rockmusikkens giganter i et halvt århundrede.
Privat har Neil Youngs liv til tider været svært og fyldt med mange udfordringer. Ikke mindst da han to gange efter hinanden fik et barn med hjerneskader.
Karsten Jørgensen er tydeligvis en ægte fan, men han er absolut ikke ukritisk i forhold til sit idol. Han ved med sig selv, hvilke albums, han synes er gode og hvilke, han ikke bryder sig om. Vi får selvfølgelig også samtidens reaktioner på hver enkelt udgivelse.
Bogen er forfattet i et let sprog og kan læses uanset, om man er hardcore fan, eller man blot er nysgerrig efter at vide mere om denne atypiske rockmusiker. Der er noget at komme efter både for den almindelige læser og for de mere nørdede. Sidstnævnte kunne nok finde anledning til at diskutere nogle af Karsten Jørgensens synspunkter på enkelte udgivelser. Bagest er bogen forsynet med en omfattende diskografi og en bibliografi med udvalgt kildemateriale. Til gengæld kunne man måske have ønsket sig, at der var ofret penge på noget billedstof. Det havde gjort den endnu mere appetitvækkende.
Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.
Kommentarer