Ugo DiFonte fødes som yngste søn i en fattig familie. Faderen er en hård mand, og da moderen ret tidligt dør under pesten, vokser Ugo op alene med ham og broderen Vittore. Det er et hårdt liv, og Ugo forlader sit barndomshjem allerede som 14-årig for at finde arbejde.
Det fører ham til hans første kærlighed, den yndige Elisabetta. Hos hendes familie slår Ugo sig ned, og de lever lykkeligt sammen, indtil Elisabetta dør i barselssengen. Først er Ugo fortvivlet og bebrejder det nyfødte barn moderens død, men da Miranda lægges i hans arme, forelsker han sig dybt i det lille væsen, og denne kærlighed bringer ham videre ud i verden, hvor han til sidst ender som mundskænk for den grusomme hertug Federico Basilione DiVicelli.
Ugo får brug for al sin snilde for at overleve i hertugens tjeneste, for Federico er en uberegnelig mand. Den sidste mundskænk fik skåret tungen ud og blev derefter slået ihjel, da hertugen blev utilfreds med ham, så Ugo skal ikke alene overleve giftattentater mod Federico, men også Federico selv.
Heldigvis har Ugo lid til Gud, og Gud hjælper som bekendt den, der hjælper sig selv, så her er lagt op til en rigtig røverhistorie med kærlighed, drama og store følelser, og den fortælles aldeles charmerende.
"Oversætteren" Peter Elbling fortæller i forordet, hvordan han fik fat i den angiveligt sande beretning om mundskænken, men uanset at det nok ikke er en helt sand historie, så er det en herlig roman. Jeg havde i hvert fald nogle underholdende timer i selskab med Ugo og hans fortælling. "Mundskænken" er Peter Elblings første roman.
Oversat fra italiensk af Peter Elbling; på dansk ved Bente Kastberg. Gyldendal, 2003. 299 sider. Kr. 278,-
Kommentarer