En skræmmende indsigt i en ensom piges erotiske fantasier og selvdestruktive adfærd. De surrealistiske scener fortæller i et stramt komponeret sprog om de stærke drifter, der er på spil.
Den lille kortroman skildrer en navnløs piges erotiske drømme og sværmerier, der udvikler sig til selvdestruktiv adfærd. Svigtet af en fraværende elsket far, et incestuøst overgreb fra broderen og et ubehageligt møde med en blotter giver en alt for tidlig indgang til seksualiteten. Den er farlig, truende og fristende. Barnets kompromisløse tilgang, hvor intet i virkeligheden kan leve op til hendes drømme og fantasier er beskrevet stærkt og troværdigt. Sproget er nøgternt og så kontant, at man udfordres i sine forestillinger om barnets uskyld. Slutningen er skræmmende. Det er en stærk og uforglemmelig fortælling om kvindens krop, længsler og kulturens undertrykkelse af kvindens potentialer. Forfatteren Olga Ravn har skrevet et indsigtsfuld efterord om den tyske forfatter.
Det er på alle måder en grænseoverskridende og mørk fortælling om et forsvarsløst og ensomt pigesind, der tidligt oplever svigt og overgreb, så smerten for hende bliver en del af nydelsen. Hendes skede er et sår, og manden bærer kniven. Selvmordstankerne er konkrete, idet hun forestiller sig begravelsen, hvad folk vil sige, og så vil hun gerne se smuk ud, når hun er død. Citat: ’Livet er ubærligt uden ulykke’. Et barn er blevet berøvet sin barndom og ikke mindst håb om et liv. Det er ikke tilfældigt at det er en pige, der ikke kan se en fremtid for sig eller kan række ud efter hjælp, ikke mindst når man tænker på forfatterens opvækst i nazitidens Tyskland.
Det giver god mening at begynde bogen med at læse Olga Ravns fine personlige efterord, der er formet som en lille dagbog. Hun sætter temaet om liv og kunst i bogen i perspektiv og sammenligner bl.a. Unica Zürn med Sylvia Plath og Tove Ditlevsen, der begge, som Unica Zürn, endte med at begå selvmord ligesom hovedpersonen i deres bøger.
Unica Zürn blev født i 1916 i Berlin og færdedes i avantgardistiske og surrealistiske kredse i Paris. Hun dannede par med kunstneren Hans Bellmer, hvis sort-hvide stregtegninger, hvoraf der er tre med i bogen, understreger seksualitetens drømme og kræfter. 'Mørkt forår' udkom i 1969, men er først nu tilgængelig på dansk. Den danske forfatter Kirstine Reffstrup har i sin roman 'Jeg, Unica', 2016 skrevet en fortælling, der blander fakta og fiktion, om kunstnerægteparret.
Jeg vil gerne rose det lille forlag 'Sidste Århundrede' for en æstetisk udgivelse, hvor der er kælet for layout, forside, farver og illustrationer. Det hele som en hyldest til den fysiske bog og tekstens særegne styrke.
Kommentarer