Anmeldelse
Mørke dybe skove
- Log ind for at skrive kommentarer
Nicole Krauss’ spændende samtidsroman emmer af mytik og spiritualitet fra litteraturen og det jødiske folks religion og historie.
'Mørke dybe skove' følger to personer, der er faret vild i deres liv og forvilder sig på en rejse til Tel Aviv – deres slægters by. To personer som er draget til stedet af en kærlighed til eller længsel efter en by, der er umiddelbar, intens, konfliktfyldt og indeholder lige præcis den form for uvirkelighed, de har brug for.
Julian Epsteins jernvilje, karismatiske karaktertræk og intellekt har ført til et liv i luksus, fyldt af nydelse. Nu er han pensioneret, skilt fra konen og føler, at alle de ting, han har samlet over et helt liv, er ved at kvæle ham. Til stor overraskelse for omverden og Epstein selv, begynder han at skille sig af med alt og rejser til Tel Aviv, hvor han forsvinder.
En kvindelig forfatter lider af skriveblokade og føler sig begrænset af det verdenssyn, som forsøger at forstå alting, give betydning til alting og dermed afgrænse det. Hun længes efter formløshed og oplever den følelse af uvirkelighed og uendelige muligheder, som barnets verden tillader:
”[…] det som begyndte at krystallisere i mig dengang, en følelse af tvivl – en skepsis overfor den virkelighed som blev mig prakket på, sådan som alle børn får den prakket på, den som langsomt erstatter de andre mere smidige virkeligheder som ligger naturligt til dem.”
Nicole Krauss’ roman emmer af noget mytisk og spirituelt fra både litteraturens verden, det religiøse og det jødiske folks historie. Det er en samtidsroman, som også påtaler en tomhed i mennesket.
”Nu har vi stort set ikke andet valg end at leve på fornuftens golde sletter, og hvad det ukendte angår, som engang lå glitrende i det yderste af vores synsfelt, hvor det kanaliserede vores frygt, men også vores håb og længsel, kan vi kun se på det med uvilje.”
Det er en spændende og ganske vellykket fortælling om to menneskers forsøg på en slags genfortryllelse af deres verden. Romanformen går også imod en lige-ud-af-vejen meningsskabelse. De mange referencer til bl.a. litteratur, litteraturteori og religionsdebat kan virke en anelse indspiste. En interesse for de forskellige emner vil nok øge læseglæden, men romanen kan nydes uden særligt kendskab.
- Log ind for at skrive kommentarer
Nicole Krauss’ spændende samtidsroman emmer af mytik og spiritualitet fra litteraturen og det jødiske folks religion og historie.
'Mørke dybe skove' følger to personer, der er faret vild i deres liv og forvilder sig på en rejse til Tel Aviv – deres slægters by. To personer som er draget til stedet af en kærlighed til eller længsel efter en by, der er umiddelbar, intens, konfliktfyldt og indeholder lige præcis den form for uvirkelighed, de har brug for.
Julian Epsteins jernvilje, karismatiske karaktertræk og intellekt har ført til et liv i luksus, fyldt af nydelse. Nu er han pensioneret, skilt fra konen og føler, at alle de ting, han har samlet over et helt liv, er ved at kvæle ham. Til stor overraskelse for omverden og Epstein selv, begynder han at skille sig af med alt og rejser til Tel Aviv, hvor han forsvinder.
En kvindelig forfatter lider af skriveblokade og føler sig begrænset af det verdenssyn, som forsøger at forstå alting, give betydning til alting og dermed afgrænse det. Hun længes efter formløshed og oplever den følelse af uvirkelighed og uendelige muligheder, som barnets verden tillader:
”[…] det som begyndte at krystallisere i mig dengang, en følelse af tvivl – en skepsis overfor den virkelighed som blev mig prakket på, sådan som alle børn får den prakket på, den som langsomt erstatter de andre mere smidige virkeligheder som ligger naturligt til dem.”
Nicole Krauss’ roman emmer af noget mytisk og spirituelt fra både litteraturens verden, det religiøse og det jødiske folks historie. Det er en samtidsroman, som også påtaler en tomhed i mennesket.
”Nu har vi stort set ikke andet valg end at leve på fornuftens golde sletter, og hvad det ukendte angår, som engang lå glitrende i det yderste af vores synsfelt, hvor det kanaliserede vores frygt, men også vores håb og længsel, kan vi kun se på det med uvilje.”
Det er en spændende og ganske vellykket fortælling om to menneskers forsøg på en slags genfortryllelse af deres verden. Romanformen går også imod en lige-ud-af-vejen meningsskabelse. De mange referencer til bl.a. litteratur, litteraturteori og religionsdebat kan virke en anelse indspiste. En interesse for de forskellige emner vil nok øge læseglæden, men romanen kan nydes uden særligt kendskab.
Kommentarer