Anmeldelse
Mørke afkroge af Elizabeth Haynes
Uhyggelig psykologisk thriller, hvor beskrivelserne af hovedpersonens tvangshandlinger gør romanen helt speciel og adskiller den fra andre bøger med temaet ’pige møder mand, der terroriserer hende’.
’Mørke afkroge’ af Elizabeth Haynes blev kåret af læserne på Amazon som den bedste bog i 2011. Så langt vil jeg nu ikke gå, men indrømmet - da jeg først gik i gang med at læse, blev jeg suget ind i historien, som både er uhyggelig, grum og vældig godt skrevet.
Cathy møder Lee en aften, hun er i byen, og bliver helt vild med ham. Han ser godt ud, er kvik, omsorgsfuld og lige den fyr, hun altid har drømt om. Men meget hurtigt opdager hun, at Lee ikke er den gevinst, hun troede, han var. Han roder i hendes ting, får lavet ekstra nøgler til hendes lejlighed, lader være med at kontakte hende i ugevis. Og når de er sammen, tyranniserer han hende, tæver hende, og hun ender med at være skræmt fra vid og sans.
Da vi som læsere møder hende fire år efter det katastrofale møde, er hun et levende nervevrag. Hun har været indlagt på (i flere år?), og har isoleret sig fuldstændigt. Catherine har udviklet en invaliderende OCD (Obsessive Compulsion Disorder) tricket af Lee, der har invaderet hende på alle tænkelige måder. Cath tjekker om dørene og vinduer er lukket, ikke bare en gang, men 10-20-30 gange. Hun vasker sig og skifter tøj gang på gang, og alle de gentagelserne og tvangshandlinger i hendes liv er fantastisk godt beskrevet. Man får simpelthen så ondt af hende og forbander Lee og hans intimiderende adfærd langt væk. Lige præcis denne beskrivelse af Cath og OCD’en gør, at ’Mørke afkroge’ er noget helt særligt. Der findes mange andre bøger om ’pige møder mand, som terroriserer hende og …)’, men denne thriller er helt speciel.
’Mørke afkroge’ er historien om at møde et monster, at miste alle sine venner, at udvikle og have en tvangslidelse, men det er også historien om, at livet går videre, og at man nogen gange er stærkere end man selv tror.
Uhyggelig psykologisk thriller, hvor beskrivelserne af hovedpersonens tvangshandlinger gør romanen helt speciel og adskiller den fra andre bøger med temaet ’pige møder mand, der terroriserer hende’.
’Mørke afkroge’ af Elizabeth Haynes blev kåret af læserne på Amazon som den bedste bog i 2011. Så langt vil jeg nu ikke gå, men indrømmet - da jeg først gik i gang med at læse, blev jeg suget ind i historien, som både er uhyggelig, grum og vældig godt skrevet.
Cathy møder Lee en aften, hun er i byen, og bliver helt vild med ham. Han ser godt ud, er kvik, omsorgsfuld og lige den fyr, hun altid har drømt om. Men meget hurtigt opdager hun, at Lee ikke er den gevinst, hun troede, han var. Han roder i hendes ting, får lavet ekstra nøgler til hendes lejlighed, lader være med at kontakte hende i ugevis. Og når de er sammen, tyranniserer han hende, tæver hende, og hun ender med at være skræmt fra vid og sans.
Da vi som læsere møder hende fire år efter det katastrofale møde, er hun et levende nervevrag. Hun har været indlagt på (i flere år?), og har isoleret sig fuldstændigt. Catherine har udviklet en invaliderende OCD (Obsessive Compulsion Disorder) tricket af Lee, der har invaderet hende på alle tænkelige måder. Cath tjekker om dørene og vinduer er lukket, ikke bare en gang, men 10-20-30 gange. Hun vasker sig og skifter tøj gang på gang, og alle de gentagelserne og tvangshandlinger i hendes liv er fantastisk godt beskrevet. Man får simpelthen så ondt af hende og forbander Lee og hans intimiderende adfærd langt væk. Lige præcis denne beskrivelse af Cath og OCD’en gør, at ’Mørke afkroge’ er noget helt særligt. Der findes mange andre bøger om ’pige møder mand, som terroriserer hende og …)’, men denne thriller er helt speciel.
’Mørke afkroge’ er historien om at møde et monster, at miste alle sine venner, at udvikle og have en tvangslidelse, men det er også historien om, at livet går videre, og at man nogen gange er stærkere end man selv tror.
Kommentarer