Personlige, litterære reportager om tilfældige møder med tilfældige mennesker. En fremragende debut!
Gerd Laugesen gør det, jeg ville ønske, jeg turde. Hun taler med de mennesker, hun møder på sin vej, åbent, nysgerrigt, uden fordomme. Det imponerer mig!
Den lille bog ’Møder’ består af en lang række små kapitler, der hver beskriver et møde. Jeg-fortælleren er den samme i alle historierne, og hun hedder Gerd Laugesen. De mennesker, hun møder og taler med, er dem, vi andre helst undgår. Dem, der opfører sig underligt – i toget, på stationen, på gaden. Manden, der pludselig står nøgen i toget; kvinden, der roder i skraldespanden eller den grædende svenske pige, der står midt på vejen.
Gerd Laugesen forsøger ikke at undgå nogen. Tværtimod! Hun går ud i verden med åbne øjne og med åbent sind. Hun ser virkelig de mennesker, hun møder. Hun taler med dem, lytter til dem. Nogle gange henvender hun sig selv til mennesker, der opfører sig anderledes og spørger dem, hvad de laver og hvorfor. Nogle går hun endda med hjem, hvis de vil vise hende noget eller fortælle deres livs historie.
Alle disse møder er der kommet en helt speciel og meget, meget fin lille bog ud af! For alle de mærkelige og pudsige, underlige og anderledes mennesker er jo netop blot mennesker. Medmennesker med historier at fortælle.
At forfatteren er både journalist og digter kan man sagtens se i de korte tekster, der sprogligt er fyldt med både humor og underfundighed. Forlagsmaterialet kalder bogen for reportage, men efter min mening må der være tale om litterære reportager, for bogen er overvejende skønlitterær.
Suzanne Brøgger har skrevet et fint efterskrift til denne modige, åbne, personlige og på mange måder livsbekræftende debutbog. Jeg har kun en ting tilbage at sige:
Hey Gerd, dig vil jeg gerne møde!
Kommentarer