En helstøbt, velskrevet og rørende debutroman om smerten ved at være rodløs og fremmed og om længslen efter en familie, man ikke kan huske.
’Mit halve liv’ er en smuk og lavmælt historie om en jødisk flygtningepiges turbulente liv, fra hun som lille mister sine forældre under pogromerne i Rusland i 1906. Den lille pige skilles fra sine søskedende og adopteres af en velhavende jødisk dame og hendes omsorgsfulde tjenestepige i København. Her bliver pigen Nunja til Ruth og assimileres i det københavnske borgerskab i en stor jødisk familie.
I sin ungdom kommer Ruth til Berlin og siden San Sebastian, hvor hun bliver gift og får børn med den norske leve- og forretningsmand Sigurd. Fortællingen slutter atter i København, hvor Ruth stykker sine erindringer sammen og kigger tilbage på sit liv, tabene og den smerte, der har været hendes følgesvend fra hendes første rejse.
Anita Furus debutroman er en umådelig fin og smuk historie om et kvindeliv i første halvdel af 1900-tallet, som er inspireret af hendes egen farmors historie. Det er en både personlig og almen fortælling om konsekvenserne af krig og forfølgelser. Miljøbeskrivelserne er elegante, så læseren følger uhindret med Ruth, hvor end hun går og rejser, som den lille røde kuffert, som er hendes eneste gods fra den tidlige barndom i Rusland. Det er en stor kunst at balancere den lille historie i den store, som her er pogromerne, nazismen og Den Spanske Borgerkrig.
Af rodløshed og savn kommer drømme, søgen og længsel. Ruth er en drømmer og en læsehest, og bøger nærer hendes længsel, fra hun som stor pige flygter ind i Jane Eyres liv, ”Jeg er Jane. Jeg kan blive en anden” til hun senere smelter sammen med Kristin Lavransdatter og forelsker sig i Erland Nikolaussøn . ”Det er det, bøger kan, ligesom et maleri, nære min længsel efter noget andet, hvad ved jeg ikke, men sommetider går jeg ved siden af mig selv og betragter mit liv og ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det”.
Det er præcis det, denne lille fine roman også kan. Så når forfatteren i efterordet takker læseren for at hænge i til side 255, må jeg som læser kvittere med en stor tak. Det har været en fornøjelse at læse romanen, og jeg håber, der er mange flere der vil gøre det. Det er god, realistisk prosa, og her kan man både være en følsom og forladt pige hundrede år tilbage i tiden i København, opleve en stormfuld forelskelse og kortvarig lykke og stor tragedie i Spanien og kigge tilbage på livet med den modne kvindes erfaringer. I tilgift får man styrket sin forståelse for verdens mange flygtningeskæbner og halve liv.
Kommentarer