Anmeldelse
Minimund af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard
Historien om en dreng, som har brug for at finde sin stemme for at sige fra overfor de dumme møgunger i klassen, er en god ide. Desværre er den blevet tynd og klichéfyldt.
Sylvester fra 2.b drilles med sin lyse, pivende stemme. To drenge i klassen er altid efter ham, og da de igen skriver "Minimund" på hans bord, anklager hans lærer, Tønde-Hanne, ham for hærværk. Sylvesters forældre forstår ingenting: "al det der mobning var ikke opfundet da jeg var barn", som Sylvesters mor siger.
Sylvester skriver i ren desperation et brev om, at "Nogen" må hjælpe ham, og dagen efter sidder der pludselig en mystisk mand iført kalvekrøs på hans værelse og er klar til at hjælpe. Det er Nogen Kristiansen, som har modtaget brevet, og han er klar med et udvalg af stemmer, som Sylvester kan vælge imellem; tre stemmer fra stemmekataloget kan han vælge at afprøve.
'Minimund' er en højtlæsningsbog inddelt i kapitler for de yngste skolebørn. Den er skrevet af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard. Korsgaard kender vi som forfatter til 'Skulle der komme nogen forbi' og 'En dag vil vi grine af' det samt novellesamlingen 'Tyverier'.
'Minimund' trækker inspiration fra klassiske nordiske børnebøger som fx 'Gummi-Tarzan' og 'Karlsson på Taget' og minder om børnebøger fra for 30-40 år siden, hvor læreren er en sur, uempatisk "tønde", som ingen viden har om, hvad der foregår af mobning i klassen og i øvrigt stadig bruger tavlekridt, ligesom forældrene er noget skabelonagtige. (Øge-) navnet Tønde-Hanne er problematisk at læse op, er hun Tynde eller Tønde? Den ene stemme, Sylvester tester, er en "rockstjernestemme", som ikke giver den for lidt med ord som "kællinger", og den anden er Dronning Margrethe, som taler med en meget stereotyp royal stemme og et ordforåd, som vist ikke giver megen mening i dag. Det kunne være morsomt, men jeg synes desværre, det falder igennem.
Historien ender selvfølgelig godt, Sylvester finder sin egen stemme og får med de andre børns opbakning sagt fra overfor mobberne, men vejen derhen forekommer noget overfladisk og kluntet.
Historien om en dreng, som har brug for at finde sin stemme for at sige fra overfor de dumme møgunger i klassen, er en god ide. Desværre er den blevet tynd og klichéfyldt.
Sylvester fra 2.b drilles med sin lyse, pivende stemme. To drenge i klassen er altid efter ham, og da de igen skriver "Minimund" på hans bord, anklager hans lærer, Tønde-Hanne, ham for hærværk. Sylvesters forældre forstår ingenting: "al det der mobning var ikke opfundet da jeg var barn", som Sylvesters mor siger.
Sylvester skriver i ren desperation et brev om, at "Nogen" må hjælpe ham, og dagen efter sidder der pludselig en mystisk mand iført kalvekrøs på hans værelse og er klar til at hjælpe. Det er Nogen Kristiansen, som har modtaget brevet, og han er klar med et udvalg af stemmer, som Sylvester kan vælge imellem; tre stemmer fra stemmekataloget kan han vælge at afprøve.
'Minimund' er en højtlæsningsbog inddelt i kapitler for de yngste skolebørn. Den er skrevet af Frida Brygmann og Thomas Korsgaard. Korsgaard kender vi som forfatter til 'Skulle der komme nogen forbi' og 'En dag vil vi grine af' det samt novellesamlingen 'Tyverier'.
'Minimund' trækker inspiration fra klassiske nordiske børnebøger som fx 'Gummi-Tarzan' og 'Karlsson på Taget' og minder om børnebøger fra for 30-40 år siden, hvor læreren er en sur, uempatisk "tønde", som ingen viden har om, hvad der foregår af mobning i klassen og i øvrigt stadig bruger tavlekridt, ligesom forældrene er noget skabelonagtige. (Øge-) navnet Tønde-Hanne er problematisk at læse op, er hun Tynde eller Tønde? Den ene stemme, Sylvester tester, er en "rockstjernestemme", som ikke giver den for lidt med ord som "kællinger", og den anden er Dronning Margrethe, som taler med en meget stereotyp royal stemme og et ordforåd, som vist ikke giver megen mening i dag. Det kunne være morsomt, men jeg synes desværre, det falder igennem.
Historien ender selvfølgelig godt, Sylvester finder sin egen stemme og får med de andre børns opbakning sagt fra overfor mobberne, men vejen derhen forekommer noget overfladisk og kluntet.
Kommentarer