Anmeldelse
Mike Larssons rummelige hjerte af Olle Lönnaeus
- Log ind for at skrive kommentarer
Tragikomisk og underholdende far/søn roman, der rører noget i alle os med rummelige hjerter.
Da Mike Lorne Larsson kommer ud fra fængslet, er hans eneste mål at få sin 14-årige søn Robin tilbage. Sønnen er midlertidigt anbragt i familiepleje. Mike slår sig ned hos sin gamle ven Kuglekongen, og snart får Robin lov til at flytte ind hos de to mænd. For at tjene til dagen og vejen får Mike arbejde hos en tvivlsom autoophugger ved navn Boris. Hans opgave er at hugge gamle biler op, samt køre ”ærinder” hvor han skal opkræve penge.
Mike forsøger at være en god far for Robin, men hans blakkede fortid og hans alkoholiske tilbøjeligheder spænder ben hen ad vejen. Og snart er far og søn atter i politiets søgelys, hvilket ikke er rart når man bl.a. har en død mand liggende hjemme i fryseren!
Et andet sted i Tomelilla går Amela ulykkeligt rundt. Hun har for mange år siden mistet sin dreng under krigen i Jugoslavien, og nu vil hun have hævn. Hævn over den mand der dræbte hendes søn dengang, og den mand befinder sig i Tomelilla. Og snart krydses hendes og Mikes veje…..
’Mike Larssons rummelige hjerte’ er en tragikomisk og rørende fortælling om far og søn. Om to mennesker der elsker hinanden og er villige til at kæmpe, på trods af de sværeste odds. De er placeret på samfundets laveste trin med fængselsdomme, familiepleje, druk og misbrug til følge – men til trods for dette, har de begge hjertet på rette sted.
Mike Larsson er en rørende og fint sammensat karakter. Han drikker og har et hidsigt temperament, men han er også kærlig og har et rummeligt hjerte. Mike tænker bl.a. om sin søn: ”Robin burde have haft en andens øjne, en andens liv, en andens far. Han burde være sluppet for at se alt det lort han har set. Han burde være sluppet for den forbandelse at være søn af sådan en skideussel idiot som Mike Lorne Larsson”.
Olle Lönneaus er til daglig journalist på Sydsvenska Dagbladet, men debuterede i 2009 med krimien ’Det som skal sones’, som han modtog det svenske krimiakademis debutantpris for.

Kommentarer