Anmeldelse
Mig og Earl og den døende pige af Jesse Andrews
Skæv og underfundigt charmerende roman om umage venskaber, døden og humoren som sætter fri.
’Mig og Earl og den døende pige’ er et fantastisk bekendtskab, som man bør unde sig selv at læse. Sort humor, et par nørdede drenge, et jammerligt sidste high school år i kombination med en dødssyg leukæmiramt pige lyder som en svær konstellation, men i denne roman virker den rigtig godt på sine egne præmisser. Rent grafisk er der også fuld skrue på romanen, hvor teksten blandes med dialoger i filmmanuskriptform og punktopstillede lister. Det understøtter fint den lidt nørdede hovedperson Gregs forhold og indgang til tilværelsen. Greg er vokset op i en kærlig familie og er egentlig en almindelig dreng med nogle lidt anderledes interesser. Han er udstyret med et naturligt talent for humor, er vild med film og hans nære, men lidt umage venskab med den jævnaldrende Earl har baggrund i denne fælles interesse. Udstyret med et videokamera er Greg og Earl i fuld gang med at støbe grundlaget for deres fremtidige karrierer som filminstruktører.
Greg og Earl kommer ud for en hel del komiske situationer, men da skolekammeraten Rachel rammes af leukæmi kommer Greg under pres. Humoren er for Greg ikke kun et naturligt talent, men også et skjold han gemmer sig bagved, for i virkeligheden er han meget usikker på sig selv. Rachels mor ønsker at Greg genoptager sit venskab med Rachel, som har brug for opmuntring midt i den alvorlige sygdom. Greg gør sit bedste, og det lykkes ham til dels at hive Rachel ud af det sorte hul, men ikke uden omkostninger og selverkendelse for ham selv.
Jeg nød hver eneste side af denne skønne roman, som på én gang er både hylende morsom, hjertevarm og sørgmodig. Livets undertiden hårde betingelser for at vokse op og tage stilling til, hvad man vil med sin fremtid, skildres på fornemmeste vis uden en masse overflødige filosofiske floskler. Det er let at forstå og forholde sig til, at selvom livet kan være uretfærdigt, skal man aldrig holde op med at kæmpe for at opnå det man gerne vil.
’Mig og Earl og den døende pige’ er filmatiseret af filmholdet bag ’Juno’ og vandt priser ved Sundance Film Festival 2015.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Skæv og underfundigt charmerende roman om umage venskaber, døden og humoren som sætter fri.
’Mig og Earl og den døende pige’ er et fantastisk bekendtskab, som man bør unde sig selv at læse. Sort humor, et par nørdede drenge, et jammerligt sidste high school år i kombination med en dødssyg leukæmiramt pige lyder som en svær konstellation, men i denne roman virker den rigtig godt på sine egne præmisser. Rent grafisk er der også fuld skrue på romanen, hvor teksten blandes med dialoger i filmmanuskriptform og punktopstillede lister. Det understøtter fint den lidt nørdede hovedperson Gregs forhold og indgang til tilværelsen. Greg er vokset op i en kærlig familie og er egentlig en almindelig dreng med nogle lidt anderledes interesser. Han er udstyret med et naturligt talent for humor, er vild med film og hans nære, men lidt umage venskab med den jævnaldrende Earl har baggrund i denne fælles interesse. Udstyret med et videokamera er Greg og Earl i fuld gang med at støbe grundlaget for deres fremtidige karrierer som filminstruktører.
Greg og Earl kommer ud for en hel del komiske situationer, men da skolekammeraten Rachel rammes af leukæmi kommer Greg under pres. Humoren er for Greg ikke kun et naturligt talent, men også et skjold han gemmer sig bagved, for i virkeligheden er han meget usikker på sig selv. Rachels mor ønsker at Greg genoptager sit venskab med Rachel, som har brug for opmuntring midt i den alvorlige sygdom. Greg gør sit bedste, og det lykkes ham til dels at hive Rachel ud af det sorte hul, men ikke uden omkostninger og selverkendelse for ham selv.
Jeg nød hver eneste side af denne skønne roman, som på én gang er både hylende morsom, hjertevarm og sørgmodig. Livets undertiden hårde betingelser for at vokse op og tage stilling til, hvad man vil med sin fremtid, skildres på fornemmeste vis uden en masse overflødige filosofiske floskler. Det er let at forstå og forholde sig til, at selvom livet kan være uretfærdigt, skal man aldrig holde op med at kæmpe for at opnå det man gerne vil.
’Mig og Earl og den døende pige’ er filmatiseret af filmholdet bag ’Juno’ og vandt priser ved Sundance Film Festival 2015.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer