'Mig ejer ingen' er en fremragende biografisk roman om pigen Åsa, der vokser op med sin far i 1970'ernes Sverige.
Åsa Linderborgs erindringsroman ’Mig ejer ingen’ er skrevet som en kærlighedserklæring til hendes far Leif Andersson, kaldet Leffe. Det er en fremragende skildring af en barndom i velfærdsstaten Sverige i 1970'erne, hvor Åsa vokser op hos sin smedefar, efter mor Tanja har forladt familien. Leffe forsøger at være en god far for Åsa og omfatter sin datter med umådelig stor kærlighed, men det kniber med det praktiske, og Leffe drikker for meget.
Tanja forlader mand og datter for at stifte ny familie, da Åsa er fire år, og Leffe har svært ved at udfylde rollen som alenefar. Åsa får slik hver dag, der er ikke sæbe på badeværelset, der bruges ikke sengelinned, og der bliver ikke børstet tænder. De fleste dage spiser de aftensmad hos Leffes forældre, og vasketøjet afleveres hos søsteren. Det kniber med pengene, og når Leffe endelig har penge, drikker han og bruger penge på ufornuftige ting til Åsa. Han har store drømme om ferier og weekender, men når det kommer til stykket, ender han med at sidde i lænestolen og drikke.
Når Tanja bliver spurgt, hvordan hun kunne forlade sin datter, svarer hun, at hun havde ondt af Leffe og gav ham det bedste, hun havde. Alligevel undrer man sig over, at hun er i stand til at lukke øjnene for forholdene i hjemmet. Både Tanja og Leffe er kommunister og mødtes i partiet, men de vokser fra hinanden både personligt og ideologisk, for hvor Leffe er klassisk arbejderkommunist og noget af en drømmer, er Tanja handlekraftig aktivist og professionel politiker.
Man kan roligt sige, at der er tale om omsorgssvigt, når Leffe afleverer Åsa udenfor børnehaven, før der er personale til stede, når hans drikkeri gør, at han brækker sig i køkkenvasken om morgenen, og når han ikke sørger for almindelig hygiejne. De får dog mad hver dag, og sidst men ikke mindst får Åsa kærlighed, ligesom Leffe hele sit liv er umådelig stolt af sin datter. I teenageårene får Åsa det dog stadigt sværere med Leffes drikkeri, og i perioder ser hun ikke meget til ham. Leffe er slidt op, og han dør som bare 61-årig.
Åsa Linderborg, der er journalist, forfatter og historiker, har bl.a. markeret sig i #MeToo debatten i Sverige, og i 2020 skrev hun ’Året med 13 måneder’ om emnet. ’Mig ejer ingen’ skrev hun tilbage i 2007, den udkom i Danmark i 2008, og nu har forlaget Gutkind valgt at genudgive denne fremragende biografiske roman, som i Sverige bliver kaldt en klassiker blandt barndomsskildringer.
Det siger noget om kvaliteten af en bog, når man vælger at genudgive den så mange år efter. Jeg læste bogen, lige da den udkom, men læseoplevelsen var ikke mindre denne gang. Det er barsk læsning, men bogen er hjertevarm, og i og med, at man som læser ved, at Åsa Linderborg har fundet sin plads i verden, kan man godt holde det ud. Bogen er meget visuel og blev filmatiseret I 2013. Filmen kan hentes på Filmstriben.
Kommentarer