Anmeldelse
Michael Kvium - den nådesløse af Birgitte Ellemann Höegh
Velskrevet biografi giver indblik i Kviums værker og arbejdsprocesser og er et ærligt og meget menneskeligt portræt af en kompromisløs kunster.
De fleste mennesker har en umiddelbar holdning til Michael Kvium og hans kunst. Mange mener, at han er sin kunst. Den pessimisme, Kviums billeder udstråler, er et udtryk for den måde, han opfatter mennesker på. Som individ er han selv meget varm og generøs. Det er menneskeheden som sådan, han ikke stoler på.
Bogen beskriver kunstnerens opvækst i en katolsk familie som femte barn i en familie med otte børn, en far med temperament og en mor, der led af en ubehandlet fødselspsykose. Han skulle passe to af sine mindre brødre og var bl.a. ansvarlig for at få dem til at sove om aftenen. Hans mors mange mærkelige tanker og idéer og den grundlæggende mangel på omsorg skabte en mistillid i ham og gav ham en særlig forståelse for menneskets inderste mørke. Men også en stor kærlighed til nogle store kunstnere som eks. Rembrandt, der også kæmpede for intellektets frihed og turde vise mennesket, som det ser ud, når facaderne er kradset bort.
Bogen fortæller også den meget spændende historie om livet på det københavnske kunstakademi i 1980’erne og skildrer et virkelig hårdt studiemiljø, bl.a. fordi Kvium ikke fulgte de forskrevne regler, men malede som han ville. Det var også årene, hvor han mødte nogle af sine allerbedste venner. Og medvirkede som et hoved på væggen i Wikke og Rasmussens show, hvor han siger ”Good evening” samt i meget ekspressive performative teaterstykker. I hans malerier har landskabet vundet indpas i de senere år. Ikke et romantisk landskab, men som kulisse for hans motiver. Fælles for alt, han har skabt, er, at kunst ikke skal få folk til at få det godt, det skal berøre og få os til at reflektere over os selv. Kvium mener ikke, at det mest interessante er, hvad der sker på lærredet, det er hvad, der sker i dit hoved, når du ser det.
Michael Kvium er en af Danmarks mest populære kunstnere og forfatter Birgitte Ellemann Höegh har snakket med kolleger, familiemedlemmer og venner, men også fulgt Kvium, da han forberedte den meget roste Cirkus Europa -udstilling, som kunstmuseet Arken åbnede i 2017. Det viser os bla. de mange tanker og overvejelser han har haft gennem i hele processen. Hendes bog veksler mellem biografiske afsnit, der fortæller om hans liv og udvikling fra barndommen i Horsens frem til nu, hvor han er kendt i hele verden.
Velskrevet biografi giver indblik i Kviums værker og arbejdsprocesser og er et ærligt og meget menneskeligt portræt af en kompromisløs kunster.
De fleste mennesker har en umiddelbar holdning til Michael Kvium og hans kunst. Mange mener, at han er sin kunst. Den pessimisme, Kviums billeder udstråler, er et udtryk for den måde, han opfatter mennesker på. Som individ er han selv meget varm og generøs. Det er menneskeheden som sådan, han ikke stoler på.
Bogen beskriver kunstnerens opvækst i en katolsk familie som femte barn i en familie med otte børn, en far med temperament og en mor, der led af en ubehandlet fødselspsykose. Han skulle passe to af sine mindre brødre og var bl.a. ansvarlig for at få dem til at sove om aftenen. Hans mors mange mærkelige tanker og idéer og den grundlæggende mangel på omsorg skabte en mistillid i ham og gav ham en særlig forståelse for menneskets inderste mørke. Men også en stor kærlighed til nogle store kunstnere som eks. Rembrandt, der også kæmpede for intellektets frihed og turde vise mennesket, som det ser ud, når facaderne er kradset bort.
Bogen fortæller også den meget spændende historie om livet på det københavnske kunstakademi i 1980’erne og skildrer et virkelig hårdt studiemiljø, bl.a. fordi Kvium ikke fulgte de forskrevne regler, men malede som han ville. Det var også årene, hvor han mødte nogle af sine allerbedste venner. Og medvirkede som et hoved på væggen i Wikke og Rasmussens show, hvor han siger ”Good evening” samt i meget ekspressive performative teaterstykker. I hans malerier har landskabet vundet indpas i de senere år. Ikke et romantisk landskab, men som kulisse for hans motiver. Fælles for alt, han har skabt, er, at kunst ikke skal få folk til at få det godt, det skal berøre og få os til at reflektere over os selv. Kvium mener ikke, at det mest interessante er, hvad der sker på lærredet, det er hvad, der sker i dit hoved, når du ser det.
Michael Kvium er en af Danmarks mest populære kunstnere og forfatter Birgitte Ellemann Höegh har snakket med kolleger, familiemedlemmer og venner, men også fulgt Kvium, da han forberedte den meget roste Cirkus Europa -udstilling, som kunstmuseet Arken åbnede i 2017. Det viser os bla. de mange tanker og overvejelser han har haft gennem i hele processen. Hendes bog veksler mellem biografiske afsnit, der fortæller om hans liv og udvikling fra barndommen i Horsens frem til nu, hvor han er kendt i hele verden.
Kommentarer