Anmeldelse
Med hjertet & kussen i laser : et magtmenstruelt hævnskrift, der giver MeToo-kritikere og andre med deres på det tørre svar på tiltale gennem Vita Andersens poesi af Sille Kirketerp Berthelsen
Journalist og debattør Sille Kirketerp Berthelsen leverer en lille bog om kvinderoller, der er så velskrevet og frisk, at man stryger lige igennem. Vigtig læsning for alle køn i alle aldre.
Indholdet i ’Med hjertet og kussen i laser’ er en analyse af kvindens roller i samfundet gennem tiden. Berthelsen bruger derudover Vita Andersens lyrik til at fasttømre sine pointer.
Benævnte lyrik er i sin samtid blevet kaldt nedsættende termer som blandt andet ”menstruationslyrik” og er for Berthelsen perfekt til at vise den besværlige dobbeltposition, som kvinder havde og fortsat har i samfundet: På én gang primus motor i familielivet og offentligt tilgængelig, når kvindekroppen bliver brugt til at sælge reklamer og drømme.
Hvis man ikke kender Vita Andersens lyrik, er det kort fortalt socialrealistiske digte, der beskriver situationer i kvinders hverdag. Hun skriver gerne om kosmetik, penge, udseende, mad, moderskab og tryghed.
Berthelsen giver et bud på, hvordan vi som samfund kommer fri af disse ellers så fasttømrede kvinderoller. Hun begynder ved menstruationen. Det her stadig tabubelagte og – for nogen - mystiske fænomen har en kraft ved netop at have været gemt væk. Menstruationen skal ifølge forfatteren synliggøres. I skrift, billeder og handlinger.
Tesen må være, og nu bliver det måske lidt kringlet; at hvis markedet, magten og mændene er uinteresserede i den ”ulækre” (her mener jeg som modsætning af den kommercielle lækkerhed) kvinde, og hvis menstruation er ”ulækkert” (skamfuldt, tabubelagt, frastødende), så kan vi tvinge mændene/markedet/magten til at skulle forholde sig til en ”ulækker” side af kvinden ved at insistere på, at alle kvinder har menstruation og ikke er bange for at vise det frem.
Udover at analysere lyrikken bruger Berthelsen også egne erfaringer som cases. Det er især erfaringer, der bygger på oplevelser af ulighed baseret på hendes køn. Hendes stærke blanding af indignation, privatliv og et flot samtidshistorisk overblik bidrager til at ’Med hjertet & kussen i laser’ bliver en stærk stemme i den aktuelle debat om #metoo og krænkelseskultur. Hun skriver intellektuelt uden at være ekskluderende, så læseren føler sig klogere efter endt læsning.
’Med hjertet og kussen i laser’ kæmper for at gøre det private offentligt i bedste 70’er-stil. For som Berthelsen skriver, så er kvindekroppen jo allerede allemandseje i reklamer som modeller eller som seksuelle objekter. Men hvorfor er det kun i henseender, hvor kroppen forskønnes, at alle skal have lov til at have en holdning til den? Hvorfor ikke også når den er syg, slasket eller funktionsnedsat? Menstruation bliver her symbol på, at den ”frastødende” kvindekrop ikke kun hører privatlivet til, men er en del af offentligheden.
Berthelsen vil ikke bare belære os om herlighederne ved Vita Andersen eller åbne vores øjne for urimeligheden ved at have en seksualiseret kvindekrop, hun vil også ændre vores retorik og vores måde at betragte kvinder på.
Dette ’magtmenstruelle hævnskrift’ tvinger os til at udfordre skamfølelsen og opfordrer os alle til at bruge det grimme som et våben mod kapitaliseringen af kvindekroppen. Fordi Berthelsen skriver så godt og har et veludviklet analytisk blik, får hun på fornem vis belært os gennem samfundskritik, poesi og populærkultur.
Journalist og debattør Sille Kirketerp Berthelsen leverer en lille bog om kvinderoller, der er så velskrevet og frisk, at man stryger lige igennem. Vigtig læsning for alle køn i alle aldre.
Indholdet i ’Med hjertet og kussen i laser’ er en analyse af kvindens roller i samfundet gennem tiden. Berthelsen bruger derudover Vita Andersens lyrik til at fasttømre sine pointer.
Benævnte lyrik er i sin samtid blevet kaldt nedsættende termer som blandt andet ”menstruationslyrik” og er for Berthelsen perfekt til at vise den besværlige dobbeltposition, som kvinder havde og fortsat har i samfundet: På én gang primus motor i familielivet og offentligt tilgængelig, når kvindekroppen bliver brugt til at sælge reklamer og drømme.
Hvis man ikke kender Vita Andersens lyrik, er det kort fortalt socialrealistiske digte, der beskriver situationer i kvinders hverdag. Hun skriver gerne om kosmetik, penge, udseende, mad, moderskab og tryghed.
Berthelsen giver et bud på, hvordan vi som samfund kommer fri af disse ellers så fasttømrede kvinderoller. Hun begynder ved menstruationen. Det her stadig tabubelagte og – for nogen - mystiske fænomen har en kraft ved netop at have været gemt væk. Menstruationen skal ifølge forfatteren synliggøres. I skrift, billeder og handlinger.
Tesen må være, og nu bliver det måske lidt kringlet; at hvis markedet, magten og mændene er uinteresserede i den ”ulækre” (her mener jeg som modsætning af den kommercielle lækkerhed) kvinde, og hvis menstruation er ”ulækkert” (skamfuldt, tabubelagt, frastødende), så kan vi tvinge mændene/markedet/magten til at skulle forholde sig til en ”ulækker” side af kvinden ved at insistere på, at alle kvinder har menstruation og ikke er bange for at vise det frem.
Udover at analysere lyrikken bruger Berthelsen også egne erfaringer som cases. Det er især erfaringer, der bygger på oplevelser af ulighed baseret på hendes køn. Hendes stærke blanding af indignation, privatliv og et flot samtidshistorisk overblik bidrager til at ’Med hjertet & kussen i laser’ bliver en stærk stemme i den aktuelle debat om #metoo og krænkelseskultur. Hun skriver intellektuelt uden at være ekskluderende, så læseren føler sig klogere efter endt læsning.
’Med hjertet og kussen i laser’ kæmper for at gøre det private offentligt i bedste 70’er-stil. For som Berthelsen skriver, så er kvindekroppen jo allerede allemandseje i reklamer som modeller eller som seksuelle objekter. Men hvorfor er det kun i henseender, hvor kroppen forskønnes, at alle skal have lov til at have en holdning til den? Hvorfor ikke også når den er syg, slasket eller funktionsnedsat? Menstruation bliver her symbol på, at den ”frastødende” kvindekrop ikke kun hører privatlivet til, men er en del af offentligheden.
Berthelsen vil ikke bare belære os om herlighederne ved Vita Andersen eller åbne vores øjne for urimeligheden ved at have en seksualiseret kvindekrop, hun vil også ændre vores retorik og vores måde at betragte kvinder på.
Dette ’magtmenstruelle hævnskrift’ tvinger os til at udfordre skamfølelsen og opfordrer os alle til at bruge det grimme som et våben mod kapitaliseringen af kvindekroppen. Fordi Berthelsen skriver så godt og har et veludviklet analytisk blik, får hun på fornem vis belært os gennem samfundskritik, poesi og populærkultur.
Kommentarer