Sprudlende nonneroman om kvindefællesskaber er skrevet i et vildt og sensuelt sprog. En mesterlig præstation af både forfatter og oversætter.
Marie de France er et navn, mange har hørt før, og nogen vil måske endda mene at vide, at hun var en stor poet i middelalderens Frankrig. Den amerikanske forfatter Lauren Groff er uddannet i oldfransk og meget historieinteresseret, og hun blev hovedkulds forelsket i Mare de Frances tekster, da hun læste dem på universitetet. Siden har en roman om netop denne mytiske kvindelseskikkelse ligget og ulmet. Nu kan vi læse Groffs mesterlige exofiktive nonneroman ‘Matrix’ på dansk i en fremragende oversættelse.
Som 17-årig bliver Marie de France sendt til et forarmet kloster i England, hvor hun skal være priorinde (daglig leder af nonnerne og klosterets økonomiske ansvarlige). Marie er blevet vurderet uegnet til at blive gift grundet hendes enorme kropsstatur og grove træk (og personlighed?), men da hun er af adelsslægt, må det gøres et eller andet værdigt med hende, så hun bliver tildelt et liv med cølibat og åndelig vækkelse. Marie viser sig dog at have talent for daglig ledelse af nonnerne og klosterets drift, og hun får på få år vendt klosterets lille samfund fra sulteranden til blomstrende velstand.
Det er en roman, som godt nok handler om en historisk person, men det er ikke en historisk roman. Det er faktisk slet ikke vigtigt for historien om Marie de Frances liv var som Groff skriver. Fantasien er sluppet løs i dette værk, som oser af kreativitet, nerve og vildskab, præcis som hovedpersonen bliver beskrevet igennem bogen. Det er desuden en roman om det blomstrende kvindefællesskab, Marie skaber.
Klosteret er fyldt med skæve karakterer som klosterbarnet Wulfhild, Sygesøster Nest med de kyndige hænder, gammelkloge Ruth og den klumpedumpede Søster Goda. Maries liv præges ikke mindst af “the one that got away” Dronning Aliénor af Aquitaine, som hun hele livet nærer et spinkelt håb om vil kigge hendes vej. Forfatteren har udeladt mændene i historien. Det antydes flere steder, at det andet køn findes uden for klosterets mure, men inden for murene er de nægtet adgang. Det er et komisk og meget vellykket litterært greb for at understrege kvindernes rungende fravær i historiebøgerne.
‘Matrix’ er først og fremmest en bog man skal læse for det sprudlende, sanselige og vilde sprog. Aldrig før har jeg siddet og læst en (nonne)roman og fået blussende kinder, mens en tandudtrækning udvikler sig til et sensuelt møde mellem Marie og Sygesøster Nest. Heller aldrig har jeg læst en beskrivelse af en kvindes hedetur, som opleves så livlig og poetisk på samme tid:
“Hendes krop er beboet, elektrisk af varme, hendes hud er fyldt med en buldrende ild, heden er uudholdelig, nu løber hun mod det dæmpede lys fra vandet. Natten hvirvler forbi i mørke masser. Af med træsko og hoser nu våde af nattedug, og mudderet køler hendes tæer, vandet når hendes ankler, trækker til i sømmen på dragt og særk, i knæ i blusel i mave så køligt i bryst og arme, den våde uld tynger hendes krop ned. Frøerne tier forskrækket. Kun hendes hoved står i flammer nu, mens vandet klukker mod stoffet om hagen.”
En stor hyldest til Groffs danske oversætter Signe Lyng, som har gjort et imponerende arbejde med at få ‘Matrix’ til at lyde og flyde så let, luftigt, sensuelt og vildt på kartoffeldansk. Jeg er opløftet og kun lidt flov efter at have lært, at selv nonner kan have brug for en “udtrækning af legemsvæsker”.
Kommentarer