Interessant og velskrevet autentisk historie om kvinden, som blev en lille brik i det store politiske spil omkring Første Verdenskrig.
Helle Juhl er journalist og forfatter til flere bøger om blandt andet landboliv, barndomshistorie og kvindeliv. For nogle år siden blev hun opmærksom på en gammel artikel i Ekstra Bladet om en usædvanlig kvinde, Mathilde Sørensen/Mathilda Maas.
Mathilde blev født i Oksbøl, og som helt ung udvandrede hun til USA, blev gift med en tysk missionær, Charles, og i 1912 blev de udsendt som missionærer af American Board of Commissioners for Foreign Missions til Marshalløerne, som på det tidspunkt var tyske kolonier.
De boede på Majuro-atollen, en lille ensomt beliggende ø, hvor der var langt til den mere civiliserede ø Jaluit. Overgangen fra USA til de primitive øer var stor. Det fugtige og varme klima var svært at klare, deres bolig var meget primitiv, der var ikke mange hvide i området, og Mathilde var ofte meget alene, når Charles deltog i møder på Jaluit eller besøgte de andre menigheder på andre øer. Mathilda drev sammen med en indfødt lærer en missionsskole for unge piger. Desuden arbejdede hun med sundheden hos de indfødte, som også var en del af kaldet.
Helle Juhl skildrer meget detaljeret deres liv og problemer, de andre hvide og deres uoverensstemmelser, afsondretheden og besværlighederne med at komme rundt til de forskellige øer, fordi missionsselskabets eget skib, var i meget dårlig stand. De katolske menigheder rådede over et meget bedre skib, og selv om Charles skrev mange breve til moderselskabet i Boston, og bad om penge til et nyt, blev de aldrig bevilliget.
Alting ændrede sig til det værre, da Første Verdenskrig brød ud, og Japanerne besatte øerne, og da de fandt ud af, at Charles og Mathilde var tyske statsborgere, startede problemerne for alvor. Kunne de blive på øerne, eller ville de blive deporteret til Japan eller Tyskland?
Helle Juhl bygger sin fortælling på et omfattende kildemateriale, indberetninger og rapporter til missionsselskabet, gamle aviser, breve, både private og offentlige, og overleveringer fra efterkommere. Hun skriver om de forskellige personer, om deres karakterer og deres indre liv, især Mathildes, om deres reaktioner og på de hændelser, de gennemlever, og selv om der ikke er belæg for alt i de skriftlige kilder, gør det beretningen meget levende at læse.
Derudover er bogen forsynet med et væld af fotos, og alt i alt synes jeg, det er en vældig interessant bog om livet, som det formede sig på den anden side af jordkloden. Første Verdenskrig satte også sine spor langt væk fra Europa.
Kommentarer