Anmeldelse
Mågen : skuespil i 4 akter af Anton Tjechov
”Mågen” beskæftiger sig med almengyldige følelser; hvem har ikke oplevet at være forelsket i én, som ikke gengælder disse følelser, eller haft en beundrer, som man bare ikke kunne holde ud?
Jeg har det svært med russiske navne, det kan jeg ligeså godt indrømme! Min hjerne giver op, når personerne hedder noget som Konstantín Gavrílovich Trepljóv, altså navne, som er lange, uudtalelige (for mig) og ændrer sig alt efter hvem det er, der tiltaler dem. Dette burde jo så nok have afholdt mig fra at anbefale en russisk bog, men jeg tænkte: Tjechov og Mågen og godt 30 sider, det burde jeg vel kunne finde ud af, og så holder jeg jo meget af drama!
Og det gik da også meget bedre end forventet. Jeg skulle dog bladre om og se, hvem personerne var flere gange, men jeg måtte overgive mig. Mågen er et fantastisk stykke litteratur, russiske navne eller ej!
Historien går ud på, at Konstantin er forelsket i Nina, men hun er forelsket i forfatteren Trigórin, som er Konstantins mors elsker. Másja er forelsket i Konstantin, som ikke ser til hendes side. Semjón derimod er forelsket i Másja, og disse to bliver gift, selvom Másja ikke elsker ham.
De fire akter foregår på Konstantins morbrors gods.
”Mågen” beskæftiger sig med almengyldige følelser. Hvem har ikke oplevet at være forelsket i én, som ikke gengælder disse følelser, eller haft en beundrer, som man bare ikke kunne holde ud? Det er meget virkelighedsnært, synes jeg. Det er dog ikke ud fra en realistisk baggrund, Tjechov har skrevet stykket, men for at forsøge sig med mere modernistiske elementer, bl.a. ønskede han at finde et nyt formsprog for teatret.
Stykkets titel er et navn, der bliver givet til Nina. Konstantin skyder en måge og lægger den for Ninas fødder. Trigórin ser mågen og siger til Nina: ”Motiv til en lille novelle – ved bredden af en sø har en ung pige levet siden sin barndom – ligesom De; hun elsker søen, som en måge, og er lykkelig og fri, som en måge. Men ganske tilfældigt kom der en mand, fik øje på hende, og som tidsfordriv ødelagde han hendes liv, som denne måge”. I slutningen af stykket får vi endda at vide, at Trigórin har fået mågen udstoppet.
Forfatteren Trigórin føler konstant arbejdspres og mindreværd, han skriver i en notesbog, og på denne måde får Tjechov en fortæller. ”….Jeg skriver uden ophør, som om jeg rejste med skifteheste, og andet kan jeg ikke. Hvad smukt og strålende er der i det, spørger jeg dem? Det er et vanvittigt liv.” Det Trigórin skriver og tænker tyder på en Tjechov, der ikke er helt i balance med sig selv i den virkelige verden – dette skrevet uden viden om Tjechovs liv og levned i øvrigt!
Selvom stykket blev skrevet i 1928, føles det ikke gammeldags eller tungt. Der er meget indhold på få sider, og det er ikke svært at forestille sig det opført på et teater.
Det er et dejligt stykke drama, og jeg glæder mig til at se det opført!
”Mågen” beskæftiger sig med almengyldige følelser; hvem har ikke oplevet at være forelsket i én, som ikke gengælder disse følelser, eller haft en beundrer, som man bare ikke kunne holde ud?
Jeg har det svært med russiske navne, det kan jeg ligeså godt indrømme! Min hjerne giver op, når personerne hedder noget som Konstantín Gavrílovich Trepljóv, altså navne, som er lange, uudtalelige (for mig) og ændrer sig alt efter hvem det er, der tiltaler dem. Dette burde jo så nok have afholdt mig fra at anbefale en russisk bog, men jeg tænkte: Tjechov og Mågen og godt 30 sider, det burde jeg vel kunne finde ud af, og så holder jeg jo meget af drama!
Og det gik da også meget bedre end forventet. Jeg skulle dog bladre om og se, hvem personerne var flere gange, men jeg måtte overgive mig. Mågen er et fantastisk stykke litteratur, russiske navne eller ej!
Historien går ud på, at Konstantin er forelsket i Nina, men hun er forelsket i forfatteren Trigórin, som er Konstantins mors elsker. Másja er forelsket i Konstantin, som ikke ser til hendes side. Semjón derimod er forelsket i Másja, og disse to bliver gift, selvom Másja ikke elsker ham.
De fire akter foregår på Konstantins morbrors gods.
”Mågen” beskæftiger sig med almengyldige følelser. Hvem har ikke oplevet at være forelsket i én, som ikke gengælder disse følelser, eller haft en beundrer, som man bare ikke kunne holde ud? Det er meget virkelighedsnært, synes jeg. Det er dog ikke ud fra en realistisk baggrund, Tjechov har skrevet stykket, men for at forsøge sig med mere modernistiske elementer, bl.a. ønskede han at finde et nyt formsprog for teatret.
Stykkets titel er et navn, der bliver givet til Nina. Konstantin skyder en måge og lægger den for Ninas fødder. Trigórin ser mågen og siger til Nina: ”Motiv til en lille novelle – ved bredden af en sø har en ung pige levet siden sin barndom – ligesom De; hun elsker søen, som en måge, og er lykkelig og fri, som en måge. Men ganske tilfældigt kom der en mand, fik øje på hende, og som tidsfordriv ødelagde han hendes liv, som denne måge”. I slutningen af stykket får vi endda at vide, at Trigórin har fået mågen udstoppet.
Forfatteren Trigórin føler konstant arbejdspres og mindreværd, han skriver i en notesbog, og på denne måde får Tjechov en fortæller. ”….Jeg skriver uden ophør, som om jeg rejste med skifteheste, og andet kan jeg ikke. Hvad smukt og strålende er der i det, spørger jeg dem? Det er et vanvittigt liv.” Det Trigórin skriver og tænker tyder på en Tjechov, der ikke er helt i balance med sig selv i den virkelige verden – dette skrevet uden viden om Tjechovs liv og levned i øvrigt!
Selvom stykket blev skrevet i 1928, føles det ikke gammeldags eller tungt. Der er meget indhold på få sider, og det er ikke svært at forestille sig det opført på et teater.
Det er et dejligt stykke drama, og jeg glæder mig til at se det opført!
Kommentarer