Anmeldelse
Lyset sletter nattens ord af Miki Mistrati
- Log ind for at skrive kommentarer
Aktuel thriller om terror, radikalisering, medier og magtkampe. Forholdet mellem den journalistiske research og den litterære fortælling halter desværre.
Martin Jelling er journalist på Ekspres Posten med speciale i islam. Da han får kontakt med en ny islamisk gruppering, øjner han den helt store historie. Vi følger hans privatliv, livet på en formiddagsavis, samt hans arbejde med at opsnuse og infiltrere det islamistiske miljø. Parallelt med Martin Jelling følger vi PET-agenten Peter Smith og de magtkampe der er i organisationen og medarbejdernes forskellige holdninger til overvågning og risikovurdering af formodede danske islamister. Hovedpersonernes veje krydses, og de befinder sig midt i et spil, som ingen af dem kan overskue konsekvenserne af.
En lyseblå Fjällräven-rygsæk eksploderer ved Storkespringvandet midt i København. Ved et mirakel omkommer kun to mennesker. Inden dagen er omme, står det klart, at der var tale om et terrorangreb. Fiktionen er tæt på virkeligheden. I forordet til bogen står der, at Mistrati begyndte bogen før terrorangrebet i Krystalgade og i London, så han oplevede på den måde virkeligheden overhale romanplottet. Det er tydeligt, at bogen er skrevet af en journalist. Mistratis fortællegreb er meget nyhedsprægede. Forholdet mellem formidlingen af den journalistiske research bag bogen og den skønlitterære fortælling halter lidt. Krimiens drive hæmmes af Mistratis ivrige formidling af den enorme research, der ligger bag bogen. Desværre er også udgangen på plottet og særligt journalistens personlige udvikling mindre overbevisende.
Der findes mange romaner med journalister, der opklarer sager og snuser rundt, Miki Mistrati har selv skrevet flere. Hans hovedpersoner bevæger sig ofte på den etiske grænse mellem personlige ambitioner hos den enkelte journalist og hvad der er det bedste at gøre for samfundet. Noget Mistrati også selv har oplevet, da han i 2016 stoppede som ledende redaktør på Ekstra Bladet efter at være blevet sat i forbindelse med en sag, hvor TV 2s nyhedsdirektør forlod jobbet på grund af en privat affære, fordi der var begyndt at florere kompromitterende billeder af affæren i mange danske medier.

Kommentarer