Anmeldelse
Lys over folket
- Log ind for at skrive kommentarer
Ole Tornbjerg har skrevet en stærk og spændende højskoleroman om brydningstiden i slutningen af 1960'erne.
Romanen 'Lys over folket' begynder i 1967, hvor vi møder ægteparret Birkelund, Eskild og Gudrun, der bliver forstandere på Bauneholm Højskole, som ligger et sted mellem Nibe og Aalborg. De har deres to børn med og har et moderne ægteskab for den tid, men kan se sig i rollefordelingen med Eskild som forstander og Gudrun som supplerende timelærer og en slags husmor for alle på skolen.
Vi befinder os i en brydningstid i slutningen af 1960’erne, hvor højskolen oplever faldende elevtal fra den lokale landbobefolkning, så der skal tiltrækkes elever fra hele landet, hvis den skal overleve. Det har ægteparret en god plan for: Der skal tilbydes flere akademiske fag, og så skal tøjlerne løsnes, så det fx bliver tilladt at drikke alkohol. Der går dog ikke lang tid på stedet før ægteparret indser, at det står mere skralt til med økonomien, end de umiddelbart har fået at vide. Dertil dukker flere problemstillinger op, blandt andet i forhold til de revalidenter, som de får som tilskudselever fra forskellige kommuner.
Ole Tornbjerg jonglerer fornemt med en håndfuld ”hippie sprængstoffer" i forhold til stabiliteten på en højskole og i et ægteskab: Rusmidler, fri sex, autoritetstab, ligestilling og misforholdet mellem land og by. Samtidig er bogen også en stærk opsamling af, hvad de danske højskoler var og er. Det er virkelig tydeligt, at forfatteren har et stort kendskab og kærlighed til miljøet og også kender til folkehøjskolernes faldgruber. Uden at afsløre for meget, kan jeg fortælle, at romanen udvikler sig til en stærk domestic noir fortælling, hvor særligt konsekvenserne af Eskilds tiltagende alkoholindtag er stærkt beskrevet.
Ole Tornbjerg har et gnidningsfrit og letlæseligt sprog og formår at udfolde hovedpersonernes indre kaos og længsler. Jeg tænker ikke, det har let at få både undergangsfortællingen, spændingselementerne og den historiske roman til at fungere godt sammen, men det er virkelig lykkedes.
- Log ind for at skrive kommentarer
Ole Tornbjerg har skrevet en stærk og spændende højskoleroman om brydningstiden i slutningen af 1960'erne.
Romanen 'Lys over folket' begynder i 1967, hvor vi møder ægteparret Birkelund, Eskild og Gudrun, der bliver forstandere på Bauneholm Højskole, som ligger et sted mellem Nibe og Aalborg. De har deres to børn med og har et moderne ægteskab for den tid, men kan se sig i rollefordelingen med Eskild som forstander og Gudrun som supplerende timelærer og en slags husmor for alle på skolen.
Vi befinder os i en brydningstid i slutningen af 1960’erne, hvor højskolen oplever faldende elevtal fra den lokale landbobefolkning, så der skal tiltrækkes elever fra hele landet, hvis den skal overleve. Det har ægteparret en god plan for: Der skal tilbydes flere akademiske fag, og så skal tøjlerne løsnes, så det fx bliver tilladt at drikke alkohol. Der går dog ikke lang tid på stedet før ægteparret indser, at det står mere skralt til med økonomien, end de umiddelbart har fået at vide. Dertil dukker flere problemstillinger op, blandt andet i forhold til de revalidenter, som de får som tilskudselever fra forskellige kommuner.
Ole Tornbjerg jonglerer fornemt med en håndfuld ”hippie sprængstoffer" i forhold til stabiliteten på en højskole og i et ægteskab: Rusmidler, fri sex, autoritetstab, ligestilling og misforholdet mellem land og by. Samtidig er bogen også en stærk opsamling af, hvad de danske højskoler var og er. Det er virkelig tydeligt, at forfatteren har et stort kendskab og kærlighed til miljøet og også kender til folkehøjskolernes faldgruber. Uden at afsløre for meget, kan jeg fortælle, at romanen udvikler sig til en stærk domestic noir fortælling, hvor særligt konsekvenserne af Eskilds tiltagende alkoholindtag er stærkt beskrevet.
Ole Tornbjerg har et gnidningsfrit og letlæseligt sprog og formår at udfolde hovedpersonernes indre kaos og længsler. Jeg tænker ikke, det har let at få både undergangsfortællingen, spændingselementerne og den historiske roman til at fungere godt sammen, men det er virkelig lykkedes.
Kommentarer