Anmeldelse
Lulu af Almudena Grandes
Fræk, ja, det er den, og sex er der masser af, også detaljeret, i den spanske forfatters debutroman fra 1989!
Det er alligevel de færreste beskåret at begynde sin karriere med en rigtig succes: stærkt debatteret bestseller i Spanien og efterfølgende oversat til 20 sprog og filmatiseret! Det formåede Almudena Grandes, og det gjorde hun, fordi hendes bog vil mere end det umiddelbart iøjnefaldende, og fordi den vidner om et behov for at orientere sig i hidtil utilgængelige grænseområder i et Spanien, der i 80erne var i fuld gang med at afvikle det hykleriske og undertrykkende Franco-styre og indføre demokrati, ytringsfrihed og eftertrykkeligt udrydde alle gamle tabuer.
Allerede i 1978, 3 år efter Francos død, indstiftedes i Spanien den prestigiøse litterære pris ”Premio Sonrisa Vertical” (20.000 Euro), som uddeles til årets bedste erotiske roman, en pris, som Almudena Grandes fik i 1990 for ”Lulu”.
Lulu vokser op som et ensomt barn i en børnerig familie. Hun leger farlige lege med sig selv, og det fortsætter hun med i sit ægtskab med broderens ven, den 12 år ældre Pablo, som godt kan li’ eksperimenter og seksuelle udfordringer, og at hun forbliver at være ”et hvidt lam med et rosa bånd bundet om halsen”.
Men legen bliver rigtig alvor, farlig og desperat, da Lulu forlader sikkerhedsnettet Pablo og vil være voksen og selv vælge. Lulu begynder at købe bøsser (dem af menneskekød!). Hun kan godt li’ at se på, når smukke mænd elsker. Og så vil hun ha’ mere – hun vil prøve det hele, men seksualitet er ikke sådan at styre. Så efter at ha’ budt ind på trekanter og andre kanter og bundter med homoseksuelle, transseksuelle, transvestitter, incest ender hun i sado-masochistiske lege, som udvikler sig livsfarligt.
Det hele foregår i Madrid, ”som ikke er en by, men et kaotisk sammensurium, en teoretisk og praktisk katastrofe,...,en trafikal katastrofe,...en pornografisk katastrofe – der er heller ikke noget luderkvarter – med andre ord: én stor katastrofe, det eneste sted iverden, hvor man kan leve godt, lige midt i katastrofen, hvor ingen spørger om noget som helst, fordi alle er ingen .......”
Der er noget dybt foruroligende over bogen. Det erotiske frisprog – dristighederne – grænsebruddene er, på den måde det er beskrevet her, kvaliteter, der i sig selv giver en forudsigelig succes. SEX sælger! Men som også byder på et fascinerende portræt af en kvinde, der leder efter sine grænser, og som er splittet mellem en dyb længsel efter accept og en stigende lyst til selv at kunne kontrollere sit erotiske liv. Hun er virkelig besat af det, man kunne kalde den mørkere side af kvindelig seksualitet og afhængig af at realisere sin seksuelle fantasiverden i vovede eksperimenter.
Bogen er – også – litterær og velskrevet, altså langt fra at være et stykke triviel pornografi. Litterær på den måde, at Lulus erindringer og fantasier på fornem vis flettes sammen med hendes oplevelser. Du ved ikke altid, hvor i tid og sted, du lige befinder dig, når et nyt kapitel starter. Det bringes langsomt med fine litterære virkemidler på plads i læserens bevidsthed.
Så jeg vil sige, der er noget til ånden og meget til kroppen, der er lyst og jammer, klage og fryd i ”Lulu”. Den rummer det gode, det onde og det virkeligt frække og det allerværste/bedste kommer til sidst i en slutning, som måske er en happy-end, måske topmålt uhygge?? Døm selv!!
Fræk, ja, det er den, og sex er der masser af, også detaljeret, i den spanske forfatters debutroman fra 1989!
Det er alligevel de færreste beskåret at begynde sin karriere med en rigtig succes: stærkt debatteret bestseller i Spanien og efterfølgende oversat til 20 sprog og filmatiseret! Det formåede Almudena Grandes, og det gjorde hun, fordi hendes bog vil mere end det umiddelbart iøjnefaldende, og fordi den vidner om et behov for at orientere sig i hidtil utilgængelige grænseområder i et Spanien, der i 80erne var i fuld gang med at afvikle det hykleriske og undertrykkende Franco-styre og indføre demokrati, ytringsfrihed og eftertrykkeligt udrydde alle gamle tabuer.
Allerede i 1978, 3 år efter Francos død, indstiftedes i Spanien den prestigiøse litterære pris ”Premio Sonrisa Vertical” (20.000 Euro), som uddeles til årets bedste erotiske roman, en pris, som Almudena Grandes fik i 1990 for ”Lulu”.
Lulu vokser op som et ensomt barn i en børnerig familie. Hun leger farlige lege med sig selv, og det fortsætter hun med i sit ægtskab med broderens ven, den 12 år ældre Pablo, som godt kan li’ eksperimenter og seksuelle udfordringer, og at hun forbliver at være ”et hvidt lam med et rosa bånd bundet om halsen”.
Men legen bliver rigtig alvor, farlig og desperat, da Lulu forlader sikkerhedsnettet Pablo og vil være voksen og selv vælge. Lulu begynder at købe bøsser (dem af menneskekød!). Hun kan godt li’ at se på, når smukke mænd elsker. Og så vil hun ha’ mere – hun vil prøve det hele, men seksualitet er ikke sådan at styre. Så efter at ha’ budt ind på trekanter og andre kanter og bundter med homoseksuelle, transseksuelle, transvestitter, incest ender hun i sado-masochistiske lege, som udvikler sig livsfarligt.
Det hele foregår i Madrid, ”som ikke er en by, men et kaotisk sammensurium, en teoretisk og praktisk katastrofe,...,en trafikal katastrofe,...en pornografisk katastrofe – der er heller ikke noget luderkvarter – med andre ord: én stor katastrofe, det eneste sted iverden, hvor man kan leve godt, lige midt i katastrofen, hvor ingen spørger om noget som helst, fordi alle er ingen .......”
Der er noget dybt foruroligende over bogen. Det erotiske frisprog – dristighederne – grænsebruddene er, på den måde det er beskrevet her, kvaliteter, der i sig selv giver en forudsigelig succes. SEX sælger! Men som også byder på et fascinerende portræt af en kvinde, der leder efter sine grænser, og som er splittet mellem en dyb længsel efter accept og en stigende lyst til selv at kunne kontrollere sit erotiske liv. Hun er virkelig besat af det, man kunne kalde den mørkere side af kvindelig seksualitet og afhængig af at realisere sin seksuelle fantasiverden i vovede eksperimenter.
Bogen er – også – litterær og velskrevet, altså langt fra at være et stykke triviel pornografi. Litterær på den måde, at Lulus erindringer og fantasier på fornem vis flettes sammen med hendes oplevelser. Du ved ikke altid, hvor i tid og sted, du lige befinder dig, når et nyt kapitel starter. Det bringes langsomt med fine litterære virkemidler på plads i læserens bevidsthed.
Så jeg vil sige, der er noget til ånden og meget til kroppen, der er lyst og jammer, klage og fryd i ”Lulu”. Den rummer det gode, det onde og det virkeligt frække og det allerværste/bedste kommer til sidst i en slutning, som måske er en happy-end, måske topmålt uhygge?? Døm selv!!
Kommentarer