Anmeldelse
Løvinden: et portræt af Karen Blixen af Anne-Caroline Pandolfo, illustreret af Terkel Risbjerg
Betagende grafisk roman om en usædvanlig kvindes bemærkelsesværdige livshistorie.
Karen Blixen er en af Danmarks mest internationalt kendte forfattere. Lidt af en bedrift i betragtning af at hun blev født i 1885, og som pige naturligvis kun blev undervist i hjemmet. I 'Løvinden' tegner det fransk/danske ægtepar Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg et loyalt portræt af hende i ord og billeder.
Pandolfo og Risbjerg fortæller dog hele historien, som begynder ved ”Tannes” fødsel i 1885. Hendes forældre var eventyreren Wilhelm Dinesen og den strengt opdragede Ingeborg Westenholz. Tanne voksede op i hjemmet Rungstedlund, og Wilhelm rejste meget ud, men når han var hjemme, var Tanne hans ubestridte yndling, og de havde et helt særligt fællesskab. Da Tanne var 10 år, begik Wilhelm selvmord, og de følgende år måtte hun indordne sig morens regler. Men Tannes ånd var ikke til et regelret borgerligt liv. Bøgerne blev hendes redning til hun i 1903 fik overtalt familien til at lade hende studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, dog uden den store succes.
Først nogle år senere slipper Tanne fri af borgerskabets lænker, da hun under et ophold hos familien på Frijsenborg Slot møder Hans von Blixen-Finecke og forelsker sig hovedkulds. Det bliver dog hans tvillingebror, Bror Blixen-Finecke, hun gifter sig med, og i 1913 drager de til Afrika for at drive en kaffefarm. Ægteskabet er ikke lykkeligt, men det er Tannes forhold til Afrika. Så da Tanne opdager, at Bror har smittet hende med syfilis, bliver de skilt, men Tanne bliver på farmen. Herefter følger en årrække, hvor Tanne møder sit livs store kærlighed Denys og forsøger at drive farmen. Men Denys dør, og farmen går fallit, så i 1931 vender Tanne meget mod sin vilje hjem til Rungstedlund. Det er i årene herefter, at hun begynder at skrive og opnår stor anerkendelse, først i udlandet og siden tager også danskerne hende til sig.
Jeg blev nærmest fra første side revet med af Pandolfo og Risbjergs grafiske roman. Dels levede Karen Blixen et spændende liv, som oprulles for læseren i betagende illustrationer og letbegribelig tekst.
Dels skinner den fantasi og fortælleglæde, som præger Blixens forfatterskab, også igennem i fortællingen. Tanne får kort efter fødslen besøg af syv usædvanlige feer, som hver især giver hende en gave, der er med til at definere hendes personlighed og påvirke retningen af hendes liv. Blandt feerne er filosoffen Nietzsche, fortællersken Sheherazade fra 1001 nats eventyr, William Shakespeare og ikke mindst Djævlen, som smider mange ulykker på hendes vej, men som dermed også indirekte giver hende inspirationen til sit senere forfatterskab.
Illustrationerne er tegnet i akvarel og holdt i douce farver. Risbjerg leger med sideopbygningen, så nogle sider er en stor illustration uden kant, mens andre sider er mere traditionelt opbygget med indrammede striber. Stilen er trods de eventyrlige indslag holdt naturalistisk, uden at Risbjerg dog føler sig forpligtet til at gengive enhver detalje.
Helhedsindtrykket er en betagende udgivelse. Man kan godt argumentere for, at Karen Blixens kant ikke ses særligt tydeligt i de kønne akvareller, men alt i alt synes jeg dog, at teksten, illustrationerne og historien tilsammen beretter en usædvanlig kvindes bemærkelsesværdige livshistorie på vellykket vis.
Betagende grafisk roman om en usædvanlig kvindes bemærkelsesværdige livshistorie.
Karen Blixen er en af Danmarks mest internationalt kendte forfattere. Lidt af en bedrift i betragtning af at hun blev født i 1885, og som pige naturligvis kun blev undervist i hjemmet. I 'Løvinden' tegner det fransk/danske ægtepar Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg et loyalt portræt af hende i ord og billeder.
Pandolfo og Risbjerg fortæller dog hele historien, som begynder ved ”Tannes” fødsel i 1885. Hendes forældre var eventyreren Wilhelm Dinesen og den strengt opdragede Ingeborg Westenholz. Tanne voksede op i hjemmet Rungstedlund, og Wilhelm rejste meget ud, men når han var hjemme, var Tanne hans ubestridte yndling, og de havde et helt særligt fællesskab. Da Tanne var 10 år, begik Wilhelm selvmord, og de følgende år måtte hun indordne sig morens regler. Men Tannes ånd var ikke til et regelret borgerligt liv. Bøgerne blev hendes redning til hun i 1903 fik overtalt familien til at lade hende studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, dog uden den store succes.
Først nogle år senere slipper Tanne fri af borgerskabets lænker, da hun under et ophold hos familien på Frijsenborg Slot møder Hans von Blixen-Finecke og forelsker sig hovedkulds. Det bliver dog hans tvillingebror, Bror Blixen-Finecke, hun gifter sig med, og i 1913 drager de til Afrika for at drive en kaffefarm. Ægteskabet er ikke lykkeligt, men det er Tannes forhold til Afrika. Så da Tanne opdager, at Bror har smittet hende med syfilis, bliver de skilt, men Tanne bliver på farmen. Herefter følger en årrække, hvor Tanne møder sit livs store kærlighed Denys og forsøger at drive farmen. Men Denys dør, og farmen går fallit, så i 1931 vender Tanne meget mod sin vilje hjem til Rungstedlund. Det er i årene herefter, at hun begynder at skrive og opnår stor anerkendelse, først i udlandet og siden tager også danskerne hende til sig.
Jeg blev nærmest fra første side revet med af Pandolfo og Risbjergs grafiske roman. Dels levede Karen Blixen et spændende liv, som oprulles for læseren i betagende illustrationer og letbegribelig tekst.
Dels skinner den fantasi og fortælleglæde, som præger Blixens forfatterskab, også igennem i fortællingen. Tanne får kort efter fødslen besøg af syv usædvanlige feer, som hver især giver hende en gave, der er med til at definere hendes personlighed og påvirke retningen af hendes liv. Blandt feerne er filosoffen Nietzsche, fortællersken Sheherazade fra 1001 nats eventyr, William Shakespeare og ikke mindst Djævlen, som smider mange ulykker på hendes vej, men som dermed også indirekte giver hende inspirationen til sit senere forfatterskab.
Illustrationerne er tegnet i akvarel og holdt i douce farver. Risbjerg leger med sideopbygningen, så nogle sider er en stor illustration uden kant, mens andre sider er mere traditionelt opbygget med indrammede striber. Stilen er trods de eventyrlige indslag holdt naturalistisk, uden at Risbjerg dog føler sig forpligtet til at gengive enhver detalje.
Helhedsindtrykket er en betagende udgivelse. Man kan godt argumentere for, at Karen Blixens kant ikke ses særligt tydeligt i de kønne akvareller, men alt i alt synes jeg dog, at teksten, illustrationerne og historien tilsammen beretter en usædvanlig kvindes bemærkelsesværdige livshistorie på vellykket vis.
Kommentarer