God debutroman om familiehemmeligheder og kærlighed på tværs af generationer. Velfortjent og velskrevet vinder af Politikens Romankonkurrence 2016.
I romanens begyndelse dør Kristian af kræft. Hans død samler familiens tre kvinder, hustruen Karen, datteren Louise og barnebarnet Ida. Kristian efterlader sig sommerhuset ”Lykkebo” ved Limfjorden, som ingen af kvinderne vidste, han ejede. De tre kvinder tager afsted til sommerhuset og er sammen i en uge for første i lang tid. Der har længe været splid og uenighed i familien. Opholdet i sommerhuset tvinger de tre kvinder til at se nogle sandheder i øjnene om sig selv og familien.
Kristian kom tilbage til familien efter 20 års fravær, og Karen tog imod ham uden spørgsmål. Farens fravær har derimod taget hårdt på datteren Louise, der har svært ved at tilgive ham. Louise har selv problemer i sit parforhold og vanskeligt ved at tale med sin datter om de problemer og konflikter, der opstår. Ida går på gymnasiet, men trives ikke. Opholdet i sommerhuset får hende til blomstre, og hun oplever ægte venskab og den første forelskelse.
Der er et fint flow i romanens historie. I romanens prolog kommer Kristian til orde. I den resterende del af bogen er det de tre kvinder, som skiftevis fortæller. Hvert kapitel eller korte afsnit har en overskrift, så læseren kan se, om historien fortælles fra Karens, Louises eller den 18-årige Idas synsvinkel. Læseren får dermed indblik i familie- og kvindeliv i flere generationer.
Jeg giver romanen mine bedste anbefalinger. Ganske velfortjent vandt den Politikens Romankonkurrence, hvor temaet i 2016 var kærlighed. Romanen er perfekt til læsekredse og til læsere, der er vilde med Jojo Moyes romaner.
Kommentarer