End ikke den jævnt uinteressante billedside kan sløre Glenn Christians frydefulde skrift.
'LIVV vågner op med en komet i nakken' blev udgivet som del af udstillingen VÆSEN juni-august 2022 på Ebeltoft Kunsthal. Det er en digtbilledkunstbog, der fortæller om LIVV - formodentlig er en form for dinosaur eller et andet forhistorisk krybdyr - og hvorledes den vågner, bliver levende og overlever det store meteornedslag.
Billedsiden er ifølge bogens kolofon: ”Underlægningspapir, laserprint af The Age of Reptiles (Peabody Museum Of Natural History, Yale University, 2010) med maling af ZCP. Grafisk tilrettelæggelse: LP”
LP er formodentlig den udstillende kunstner Lea Porsager. I løbet af det meste af bogen er hver anden side med tekst skriftstørrelse stor, og hver anden er med det omtalte grynede lasertryk med påsmurt maling (gul og lilla). Det er ikke engang grimt, bare overflødigt og uinteressant gnattet. Det er virkelig ærgerligt, for der kan ske så meget interessant, når tekst og billeder spiller sammen – prøv bare at dykke ned i det nærmeste biblioteks beholdning af billedbøger eller tegneserier – man kan kun gisne om, hvad det kunne være blevet til med den forunderlige opvakte tekst, der udgør den anden del af LIVV vågner op med en komet i nakken.
Glenn Christian har skrevet en fryd af en dialog mellem … måske er det græsk kor, som man kender fra de antikke græske dramer?, og hovedkarakteren LIVV, der først og fremmest er begejstret levende og har skæl, fjer og små meget korte arme. Det er en sprudlende og letlæst fornøjelse.
Det er skåret sådan til, at hver side begynder med et spørgsmål fra koret, som LIVV besvarer, fx:
”Hej LIVV
Hvorfor så travlt?
LIVV siger:
Jeg har noget i nakken”
Det er et herligt ping-pong, som giver LIVV lejlighed til at fortælle om sine små tænder, om sine skæl og om sin sult efter skov, når den ser en offentlig park (herligt total random – offentlige parker i en forhistoriske skov??? BUM – sådan skabes der forbindelse til og peges på vores verden lige nu)
Det er både dramatisk og let, lystigt og tragisk, og de små indfald af nutid gør formidlingen af livet i skoven morsom og vedkommende:
”Hej LIVV
Sovet godt?”
Og får svaret:
”LIVV siger:
Fra 1 til 10: 3”
Det er meget nutidig sådan at svare med et punkt på en skala, og det er charmerende underspillet, da det efterfølgende oplyses at grunden til den halvdårlige søvn, er en drøm, der forudser katastrofen og kometens komme. Det er sjovt! Og det er en let og lige til fornøjelse for både store og små.
Kommentarer