Anmeldelse
Lillepigen fra Lolland af Line Malling Schmidt
- Log ind for at skrive kommentarer
En fantastisk flot graphic novel for børn, som inspirerer læseren til at se historien og det eventyrlige i et almindeligt menneskes liv.
’Lillepigen fra Lolland’ er en sand fortælling fra ”gamle dage”, som bliver fortalt på en utrolig nærværende og personlig måde, der gør historien både fængende og almenmenneskelig.
Bogen starter med, at en pige finder et gammelt fotoalbum i en skuffe hos sin farmor og undrer sig over, at farmoren har været lige så lille som hun selv. Bogen er herefter delt op i kapitler, som følger lillepigens alder, fra hun bliver født i 1926, til hun forlader skolen i 1940, og hvert kapitel indledes med en tegning af et foto fra albummet, der sætter stemningen for kapitlet.
I de enkelte kapitler fortæller farmoren en udvalgt historie fra sin barndom på Lolland. Nogle gange er historien humoristisk, som for eksempel i kapitlet ’Klipfisk’, hvor Lillepigen og hendes storebror Niels Vagn prøver at undgå at spise den ulækre klipfisk, som deres farmor serverer for dem. Andre gange er den lidt mere reflekterende, som i kapitlet ’Sommerferie’, hvor familien får storbydrengen Carlo på besøg som feriebarn. I nogle af kapitlerne husker hun tilbage på minder om sin egen farmor, og på den måde er der en slags uendelig historie over fortællingen, som er fascinerende og minder læseren om, at vi alle har vores egen plads i rækken i vores egen familiehistorie. Lillepigen vokser op i en kærlig familie og får en god skolegang, men som alle andre børn til alle tider oplever hun også forandringer og udfordringer, som former hende på godt og ondt. Som læser er det tydeligt, at alt ikke var bedre i gamle dage, men nogle ting var måske?
Indledningen og slutningen på bogen, som jo altså foregår i en tid tættere på vores egen, nemlig forfatterens barndom, er farveillustreret, mens farmorens fortælling er holdt i enkle farvetoner, der ligner farverne på et gammelt foto. Dette hjælper med at skabe en eventyrlig stemning, hvor man som læser føres tilbage i tiden til en verden, der er helt almindelig og alligevel lidt mere spændende end vores egen tid. Der skiftes grundfarve mellem kapitlerne, og dette greb hjælper historien fremad, idet farveskiftet signalerer en ny periode i hovedpersonens liv. Skrifttypen passer godt til formatet og er stemningsskabende, lidt gammeldags og dagbogsagtig.
Bogen er en anbefalelsesværdig og skøn kærlighedserklæring fra et barnebarn til en farmor, som børn fra 10 år vil få en rigtig god læseoplevelse ud af. Det er Ikke en bog, man glemmer lige med det samme.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fantastisk flot graphic novel for børn, som inspirerer læseren til at se historien og det eventyrlige i et almindeligt menneskes liv.
’Lillepigen fra Lolland’ er en sand fortælling fra ”gamle dage”, som bliver fortalt på en utrolig nærværende og personlig måde, der gør historien både fængende og almenmenneskelig.
Bogen starter med, at en pige finder et gammelt fotoalbum i en skuffe hos sin farmor og undrer sig over, at farmoren har været lige så lille som hun selv. Bogen er herefter delt op i kapitler, som følger lillepigens alder, fra hun bliver født i 1926, til hun forlader skolen i 1940, og hvert kapitel indledes med en tegning af et foto fra albummet, der sætter stemningen for kapitlet.
I de enkelte kapitler fortæller farmoren en udvalgt historie fra sin barndom på Lolland. Nogle gange er historien humoristisk, som for eksempel i kapitlet ’Klipfisk’, hvor Lillepigen og hendes storebror Niels Vagn prøver at undgå at spise den ulækre klipfisk, som deres farmor serverer for dem. Andre gange er den lidt mere reflekterende, som i kapitlet ’Sommerferie’, hvor familien får storbydrengen Carlo på besøg som feriebarn. I nogle af kapitlerne husker hun tilbage på minder om sin egen farmor, og på den måde er der en slags uendelig historie over fortællingen, som er fascinerende og minder læseren om, at vi alle har vores egen plads i rækken i vores egen familiehistorie. Lillepigen vokser op i en kærlig familie og får en god skolegang, men som alle andre børn til alle tider oplever hun også forandringer og udfordringer, som former hende på godt og ondt. Som læser er det tydeligt, at alt ikke var bedre i gamle dage, men nogle ting var måske?
Indledningen og slutningen på bogen, som jo altså foregår i en tid tættere på vores egen, nemlig forfatterens barndom, er farveillustreret, mens farmorens fortælling er holdt i enkle farvetoner, der ligner farverne på et gammelt foto. Dette hjælper med at skabe en eventyrlig stemning, hvor man som læser føres tilbage i tiden til en verden, der er helt almindelig og alligevel lidt mere spændende end vores egen tid. Der skiftes grundfarve mellem kapitlerne, og dette greb hjælper historien fremad, idet farveskiftet signalerer en ny periode i hovedpersonens liv. Skrifttypen passer godt til formatet og er stemningsskabende, lidt gammeldags og dagbogsagtig.
Bogen er en anbefalelsesværdig og skøn kærlighedserklæring fra et barnebarn til en farmor, som børn fra 10 år vil få en rigtig god læseoplevelse ud af. Det er Ikke en bog, man glemmer lige med det samme.
Kommentarer