Erindringer – ikke af en lille dreng med trillebånd, men en begavet dreng med en yderst velsmurt skrivemaskine.
Nils Gunder Hansen er litterat, journalist og nu professor ved Syddansk Universitet, som skrevet står på omslaget. Bag disse tre benævnelser gemmer sig et mangfoldigt liv. Han giver et spændende tilbageblik på et liv, levet fuldt ud på de uddannelsesmuligheder, som det danske samfund tilbød en klog dreng, født i 1956.
En ur-scene fra de første studieår bruges som afsæt til at føre læseren tilbage til hans opvækst og hans ophav. Ikke overraskende er hans hengivenhed for bedsteforældrene og forældrene udtalt. Trods skiftende adresser har han haft en lykkelig barndom. Allerede tidligt blev han kaldt for professoren – den gang blev det ikke anset for unormalt, hvis et barn havde sin egen fantasiverden.
Nils Gunder en dedikeret til studierne i henholdsvis Odense og København og læser altid over pensum. Som mange studerende dengang var han venstreorienteret og deltog i besættelser og demonstrationer. Alt dette erkender han og fabulerer over religiøs fanatisme kontra politisk fanatisme.
Senere arbejder han sig væk fra universitetskorridorerne og til redaktionskontorer på såkaldte borgerlige aviser, hvilket bringer flere personlige refleksioner gennem skrivemaskinen.
Stærkest i erindringerne står den respekt og kærlighed for slægten som han giver udtryk for. Til forældrenes undren opsøger han som familiefar forfædrenes grave på Støvring kirkegård. Det er betagende og intens læsning – hans på en gang pragmatiske, men også poetiske tilgang til det levede liv minder om Hans Edvard Nørregård-Nielsens erindringer fra Sønder Nissum.
Man bliver glad for at være rundet af samme muld som de to.
Kommentarer