En mavepuster af en generationsroman om online-kultur og sociale mediers indflydelse på unge, som er vokset op med et konstant informationsflow.
Elises liv afspejler den pletfrie Facebook-virkelighed med hundredevis af venner, men i virkeligheden er hun ensom og længes efter kærlighed og nærvær. Hun er i slutningen af tyverne og læser på universitetet i Stockholm, mens hun dater mænd på Tinder og forsørger sig med ligegyldige vikarjobs. Hun kan ikke længere genkende sig selv og undviger fordybelse og refleksion med kontinuerlig jagt på det næste perfekte øjeblik.
Den mest konstante person i Elises liv er en kvindelig livstilsblogger, som hun har fulgt online gennem ti år. Kontrasten fra hendes polerede Facebook-virkelighed til det virkelige liv er enorm. Men Elises drøm om ægte kærlighed synes inden for rækkevidde, da hun møder Victor. Det ukomplicerede og enkle liv dokumenteres på Facebook og Instagram med perfekte øjeblikke. Derfor kan det være svært at se sig selv i øjnene og acceptere, at man ikke selv er perfekt, når alle andre synes at være det.
Jeg er her, helt alene, ude at flyde i verden, der er ikke noget at holde fast i. Jeg leder efter en Sobril i min rodede håndtaske, pillearkene er tomme. Jeg ville ønske, at jeg var et andet sted, inde i nogens mave, inde i en andens krop, i et varmt mørke. Det er det eneste, jeg længes efter.
Ståhl skriver virkelig godt, og man bliver opslugt af tekstens lyriske sprog og korte sætninger, der som en rivende flod tegner et kort over Elises tanker om sig selv som menneske omgivet af en hjerteløs verden.
Kommentarer