En stærk og svævende debutroman, der rummer både poesi, angst og natarbejde – og nedenunder det hele; en ung mands eksistentielle, indre dannelsesrejse.
’Lageret Huset Marie’ er velskrevet, nærmest poetisk i sin tænksomme opbygning. Omdrejningspunktet, Elias, er hele romanens fylde – hans tanker og handlinger på lageret, i huset og hos Marie.
Elias er en ung mand, der ikke rigtigt hører til nogen steder. Han har arbejdet et væld af steder og med lige så mange forskellige ting. Efter farfarens død sælger han huset og flytter ind i et slags kollektiv med tre gymnasievenner. Drengene arbejder kun nødtvunget, de bruger tiden på at spille spil, ryge hash og holde fester i det saneringsmodne hus. Til en af disse fester møder han Marie, der bogstavelig talt kaster sig over ham. De indleder et seksuelt forhold, men Elias ved ikke rigtigt, om Marie rent faktisk er noget for ham. Og da Marie viser sig at have alvorlige psykiske problemer, deriblandt angst, kommer han for alvor i tvivl. Elias tager natarbejde på Dansk Supermarkeds lager, hvor alt er strømlignet og kører efter helt faste rutiner – den diametrale modsætning til det kaos, der hersker i huset og hos Marie. Elias passer sit arbejde men begynder at lide under manglende søvn og manglende lys. Han har egentlig ikke lyst til at danne venskaber med kollegaerne, men efter en tid er det præcis, hvad der sker; Elias begynder at få indsigt i kollegaernes liv, og da han også begynder at holde af dem, må den kliniske arbejdsplads med de helt klare strukturer pludselig skubbes i baggrunden til fordel for den menneskelige omsorg. Kort sagt; Elias’ liv leves i tre separate verdener, der hver især kræver sit og giver ham fri fra de andre to verdener – men kan han blive ved med det?
Jeg havde meget længe svært ved at læse Elias. På den ene side er han en uengageret og noget narcissistisk ung mand med næsten autistiske træk, men han blomstrer og vokser som menneske i takt med at hans menneskelige berøringsflade øges. Men selv om jeg er med på hans livs rejse, kommer jeg aldrig rigtig ind under huden på ham. Jeg læser romanen som tilskuer til Elias´ selvudviklende rejse fra ung, uafhængig og utilnærmelig til en mand, der tager ansvar for sin omgangskreds – og trods indre modvilje og kamp faktisk trives med sit nye jeg og vokser med opgaven.
Dette paradoks har jeg stadig efter endt læsning en smule tvivl omkring. På den ene side er romanen svævende og meget perifer, og på den anden side er den dyb, poetisk og yderst tankevækkende. Men den voksede i takt med handlingen, jeg var faktisk til stede på lageret, i huset og hos Marie, så forfatteren er lykkedes med at fange mig, fastholde min interesse og sætte mine tanker i spil. Jeg synes det er en debut, der tegner rigtig godt for fremtiden.
Originally published by Stina, Litteratursiden.
Kommentarer