Anmeldelse
Lærken den gulgrå af Kenneth Skipper
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sarkastisk citronmåneidyl. En poetisk stemme stiger op fra Svendborg og breder sig over det globale. Det er flerstemmigt, rodet og smukt, så det er en ren fryd at læse!
’Lærken den gulgrå’ er navnet på Kenneth Skippers nye digtsamling, der er udkommet på det lille fynske forlag, Ravnerock. Lærken er urytmisk, umusikalsk og højlydt - men er samtidig smuk og ikke til at komme udenom!
Enkelte gange er det som om, indholdet fylder mere end digtenes musikalitet og vellyd. Bevægelsen foregår i ophuggede, abrupte linjer, der ofte kun er ét til to ord lange. Det giver en tung læsning, der spolerer det rytmiske flow – rytmen og den poetiske velklang fylder i et par af digtene noget mindre end indholdet, selve meningen. Når det er sagt, skal det dog understreges, at hovedparten af digtene er skrevet med sikker, velkomponerende hånd, så det er en ren fryd at læse!
Den gennemgående bevægelse i digtsamlingen går fra det nære, håndgribelige til det fjerne, globale. Digtene er solidt forankret i Svendborg, i det lokale og hyggelige, i scenerne fra hverdagen, men bagved lurer tomheden og angsten for det fremmede.
I digtet ’Planer’ (som spiller fantastisk godt!) beskrives det simple, familiære og trygge liv, der går i arv fra generation til generation: ”Vores forældre elskede planer / Når de havde fri / elskede de planer / Ikke store planer / Eller pågående / De elskede sådan set bare / almindelige / dagligdags / planer // Hvilken campingplads i år? …” Bagved det hyggelige lurer angsten; jeg’et adapterer de små planer og lærer at elske dem: ”Og så elsker jeg / citronmåner. / med sukkende glasur / der krakelerer og opløses / mod min eftertænksomme / gane” Det er eftertænksomheden og refleksionen, som foranlediger et brud med forældrenes (småborgerlige) idyl, og leder ud i en følelse af tab af samhørighed.
Andre digte er eksplicit politiske, og harcelerer over selvtilstrækkeligheden og den danske selvtilfredshed, imens verden udenfor står i flammer. Andre digte igen spiller på satiren og humoren, og beretter om rebelsk stodderliv og ungdommelig modvilje mod at indordne sig samfundets regler.
Som helhed vil jeg betegne digtsamlingen som sprogligt eksperimenterende og flerstemmig. I denne sammenhæng skal det nævnes, at 3 af digtene, ’Kyseborgstræde’, ’Verdens haver’ og ’Ørkildsborgen’ er blevet til i samarbejde med andre digtere på litteraturfestivalen Ordskælv i Svendborg i september ’09. Skippers litterære produktioner indbefatter ud over debutromanen ’Nær afgrunden’ fra 2006 også deltagelse i poetry slams sammen med Psfyn.dk. Man fornemmer den poetry slammende rytme i digte som fx ’Genopstandelse’ og ’Aktionærmøde’. Med ’Lærken den gulgrå’ leverer Skipper en flot bogdebut som digter!
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Sarkastisk citronmåneidyl. En poetisk stemme stiger op fra Svendborg og breder sig over det globale. Det er flerstemmigt, rodet og smukt, så det er en ren fryd at læse!
’Lærken den gulgrå’ er navnet på Kenneth Skippers nye digtsamling, der er udkommet på det lille fynske forlag, Ravnerock. Lærken er urytmisk, umusikalsk og højlydt - men er samtidig smuk og ikke til at komme udenom!
Enkelte gange er det som om, indholdet fylder mere end digtenes musikalitet og vellyd. Bevægelsen foregår i ophuggede, abrupte linjer, der ofte kun er ét til to ord lange. Det giver en tung læsning, der spolerer det rytmiske flow – rytmen og den poetiske velklang fylder i et par af digtene noget mindre end indholdet, selve meningen. Når det er sagt, skal det dog understreges, at hovedparten af digtene er skrevet med sikker, velkomponerende hånd, så det er en ren fryd at læse!
Den gennemgående bevægelse i digtsamlingen går fra det nære, håndgribelige til det fjerne, globale. Digtene er solidt forankret i Svendborg, i det lokale og hyggelige, i scenerne fra hverdagen, men bagved lurer tomheden og angsten for det fremmede.
I digtet ’Planer’ (som spiller fantastisk godt!) beskrives det simple, familiære og trygge liv, der går i arv fra generation til generation: ”Vores forældre elskede planer / Når de havde fri / elskede de planer / Ikke store planer / Eller pågående / De elskede sådan set bare / almindelige / dagligdags / planer // Hvilken campingplads i år? …” Bagved det hyggelige lurer angsten; jeg’et adapterer de små planer og lærer at elske dem: ”Og så elsker jeg / citronmåner. / med sukkende glasur / der krakelerer og opløses / mod min eftertænksomme / gane” Det er eftertænksomheden og refleksionen, som foranlediger et brud med forældrenes (småborgerlige) idyl, og leder ud i en følelse af tab af samhørighed.
Andre digte er eksplicit politiske, og harcelerer over selvtilstrækkeligheden og den danske selvtilfredshed, imens verden udenfor står i flammer. Andre digte igen spiller på satiren og humoren, og beretter om rebelsk stodderliv og ungdommelig modvilje mod at indordne sig samfundets regler.
Som helhed vil jeg betegne digtsamlingen som sprogligt eksperimenterende og flerstemmig. I denne sammenhæng skal det nævnes, at 3 af digtene, ’Kyseborgstræde’, ’Verdens haver’ og ’Ørkildsborgen’ er blevet til i samarbejde med andre digtere på litteraturfestivalen Ordskælv i Svendborg i september ’09. Skippers litterære produktioner indbefatter ud over debutromanen ’Nær afgrunden’ fra 2006 også deltagelse i poetry slams sammen med Psfyn.dk. Man fornemmer den poetry slammende rytme i digte som fx ’Genopstandelse’ og ’Aktionærmøde’. Med ’Lærken den gulgrå’ leverer Skipper en flot bogdebut som digter!
Kommentarer