"Fra kaos til kunst, det var min mission. Mit forspand var brunst, min vogn depression".
Hvorfor ikke blot lade den canadiske digter, sangskriver og sanger Leonard Cohen selv formulere essensen i samlingen af digte og korte tekster, skrevet gennem mere end 40 år. Jeg er i hvert fald ikke i stand til at sige det lige så kort og præcist, og da slet ikke med denne skødesløse, let grove elegance, der kendetegner ham.
Trods den åbenlyse mangel på sangstemme i traditionel forstand er han elsket og beundret for sange som "Suzanne" og "Bird on a Wire", der med deres hudløse monotoni ramte mig dybt i sjælen, da jeg i sin tid lå henslængt på teenageværelsets skibsbriks.
Hans tekster er fyldt med en særlig form for opløftende melankoli, der virker knugende og befriende på samme tid.
Som han selv har formuleret det i et interview engang: "Google fortvivlelse og melankoli, og mit navn dukker op". Selvironien og den kulsorte humor har båret igennem, selv om han i næsten hele sit liv har lidt af alvorlige depressioner, formentlig grundlagt da han mistede sin far som ni-årig.
Han kom først ud på den anden side efter et årelangt ophold i et zen-buddhistisk kloster, hvor en del af bogens tekster stammer fra. Den kvindeglade Cohen lægger ikke skjul på, at det asketiske munkeliv stiller ham på hårde prøver.
Bogen handler meget om dualismen mellem sjæl og krop – og hvad der sker med begge dele, når man bliver gammel, som udtrykt i digtet "Ældre menneskers sorg":
"De gamle er milde af sind, de unge er frække. Kærlighed kan være blind, det er begær ikke".
Temaet illustreres af mange vignetter, der viser Cohens furede fjæs, hvor trækkene ubarmhjertigt er på vej ned mod bunden af papiret. Sammen med tegningerne er gengivet håndskrevne skriblerier, som var de strøtanker kradset ned på en serviet: "Life is a drug that stops working".
Bogens tekster er oversat/gendigtet af en flok af vores ypperste digtere. Jeg synes dog stadig der går lidt af poesien tabt, især kan de rimede strofer virke noget gumpetunge. Der er heldigvis gode muligheder for at finde de fleste originaltekster på nettet, så man kan få alle nuancer med.
Oversat af Naja Marie Aidt, Claus Bech, Anders Dohn, Bo Green Jensen, Peter Laugesen, Jørgen Leth, Klaus Rifbjerg, Niels Skousen, Anders Søgaard, Susanne Staun, Pia Tafdrup. Gyldendal, 2006. 237 sider.
Kommentarer