Ambitiøs "veninde-hade-bog" med kvinder, om kvinder.
Med det lyserøde omslag med en nøgen torso af en blondine appellerer romanen udpræget til kvinder.
Handlingen udspiller sig både i Stockholm og i Paris i årene 1995-2006, og de fire kvinder hedder Mia, Lea, Laura, Siri (eller Iris).
Lea er en smuk galleriejer, Mia hendes trofaste assistent. Laura er en falleret forfatter, mens Siri udøver sin kunst til perfektion som fotograf.
Tidsmæssigt er der voldsomme spring i afsnittene, hvor de fire piger har
mødt hinanden i forskellige sammenhænge, både som piger og som voksne kvinder. De udvikler sig i forskellige retninger: Lea er vokset op med arbejdsomme og jævne forældre, men distancerer sig qua sit udseende fra familien, mens Mia med ambitiøse forældre er ganske uambitiøs med sit eget liv. Fagligt bevæger disse kvinder sig i kunst-og litteraturverdenen. Og måden at føre sig frem på er helt væsentlig for deres karriere. Kvindernes udseende og sensualitet udnyttes for at påvirke deres omgivelser.
At betegne "Ladies" som chick-lit er misvisende: Disse kvinder har ikke en let eller humoristisk tilgang til livets hændelser. Således er Lea beregnende og selvcentreret og udnytter sit modeludseende til at paralysere både kvinder og mænd. Jeg mangler frygteligt den varme og forståelse mellem rigtige kvinder som man finder hos Kerstin Ekman og Fay Weldon.
Mara Lee er romandebutant i Sverige og har med "Ladies" føjet et nyt kapitel til litteraturen om kvinder fra vor selvoptagne tidsperiode. Seriøs og medrivende læsning om kvinder der qua deres udseende og talent skaber deres tilværelse.
Kvinde er kvinde værst!?
Oversat fra svensk af Camilla Christensen efter 'Ladies'. Rosinante, 2008. 395 sider.
Kommentarer