En smuk og sanselig roman fra 1860’ernes Storbritannien, som i sin tid var intet mindre end en sensation, alle læste den, alle talte om den ...
Walter Hartright møder en nat i Londons gader en kvinde klædt i hvidt som er på flugt fra en gruppe forfølgere. Han hjælper hende, men kan ikke siden få hende ud af hovedet. Kort tid efter får Walter Hartright ansættelse som tegnelærer hos den hovne godsejer, Mr. Fairlie, hvis niece, Laura, han skal uddanne, og som i øvrigt til forveksling ligner den mystiske kvinde i hvidt. De to forelsker sig i håbløst i hinanden på trods af at Laura har lovet sig bort til en anden mand, den spøjse Sir Percival Glyde.
"Kvinden i hvidt" er en smuk og blændende velfortalt roman og var i sin tid starten på en ny romangenre - sensationsromanen. Skrevet i jegform bliver historien fortalt til os af kunstneren Walter Hartright og er en blanding af sensationelle hændelser, skæbner, gys og tilfældigheder, alt sammen vævet sammen til en fængslende historie.
Romanen blev første gang trykt som føljeton i Dickens ugemagasin i 1860 i Storbritannien, hvor den øjeblikkelig blev en kæmpe succes, og udkom et par år senere i bogform. Med denne nyoversættelse beviser fortællingen at den er fuldstændig tidløs og ligeså medrivende som da den første gang blev trykt. Wilkie Collins blev spået en blændende fremtid som forfatter på lige fod med vennen Charles Dickens, men han fortabte sig i opium som desværre kom til at præge resten hans liv og karriere.
"Kvinden i hvidt" er blevet kaldt den første kriminalroman, men det er måske lidt misvisende da romanen ikke har så forfærdeligt meget tilfælles med den krimigenre vi kender nu til dags. Ingen bloddryppende drab, ingen seriemordere, men derimod en blød krimi som byder på mange spændende overraskelser og gys undervejs, og som rummer en stor læseoplevelse.
Med sine 608 sider er det lidt af en mundfuld, men den er bestemt tiden værd.
Oversat fra engelsk af Christiane Rohde efter 'The woman in white'. Tiderne Skifter, 2008. 608 sider.
Kommentarer