Kun til navlen

Linea Maja Ernst debuterer med sin normkritiske, moderne skærsommernatsdrøm, hvor stemmer flyder sammen til en flertydig strøm af kærlighedsforviklinger.

I de syv dage der går, mens fortællingen tager fart, udfolder Ernst en rejse i drifter, jalousi og indestængte længsler. I skovens vælde mødes de syv voksne i trediverne, fem tidligere studiekammerater + to kærester, som udgør det forbilledlige persongalleri. Det bliver til en slags romantisk komedie med sin helt egen dynamik. Flertydig og med normdebatterende nuancer stiller romanen skarpt på, hvordan vi indretter os i livet som par, som familier og som kærlighedsmennesker. Og neden under idyllen ligger hemmelighederne og lurer.

Shakespeare har ikke skrevet forgæves, og med en nyfortolkning af ´En skærsommernatsdrøm’ tager Ernst fortællingen videre og skaber sin helt egen normkritiske og charmerende version. Fx er håndværkeren Kvæde i Ernsts univers en ærlig og kærlig queer-person der, som den eneste i flokken, ikke er i et fast forhold. Kvæde kan med sine befriende og bramfrie betragtninger få ting til at forvandle sig ved sin umiddelbare tilstedeværelse.

”… han er nybygger. Han har udstykket et lille, beskedent areal af det store mærkelige kontinent, Maskuliniteten, det er hans eget, det har han lov at beplante, som han vil.”

De andre seks er forbundet som par: Sylvia og Charlie er et kvindepar, Adam og Gry har styr på familien med deres to småbørn Vera og Sejr, mens Karen og Esben på førstedagen røber, at de har tænkt sig, at deres bryllup skal stå i skoven syv dage senere. De gamle venner fra studietiden mødes i Karens forældres skovriderbolig ved en skovsø for at holde ferie og genfinde hinanden, og snart befinder de sig til både fryd og kval midt i bryllupsforberedelserne.

Ligesom i Shakespeares klassiske version er gruppen af venner samlet i den overvældende kraft og magi, der findes i naturen. Om det er magien i skoven, og om forsamlingen fortrylles af naturens alfer, er ikke lige sådan at tyde, men safterne stiger, og noget påvirker tilsyneladende drømmenes fantasifulde frie løb. 

De forskellige stemmer overtager hinanden i et flydende flow, og Ernst binder den indre og ydre handling sammen i et fornemt fletværk. Følelsesfortællingerne afslører flere af karakterernes tvivlfulde forvirring om, hvordan de egentlig vil leve deres liv. Særligt karakteren Sylvia har stor vægt og sparker flere gange til tanken om at gøre noget andet end at indrette sig i særskilte familier og kun have én monogam partner.

”Sylvia er oppe at køre over det, hun forestiller sig det, at drømmen bliver til virkelighed, at de kan lave et landskab, en stemning, som gør det muligt – at tale friere, at række ud over sine grænser.”

I syv akter (kapitler) giver Ernst de berømte karakterer nyt liv. Midt i midsommerstemningen bader vennerne sig både i sø og sol og samtaler med hinanden, mens de skjulte længsler og hemmelige forelskelser ligger og brænder under overfladen. Under overfladen bølger også nybrud, der stiller spørgsmål ved en konform levemåde og angsten for ”… at blive lullet ind i et småborgerliv og ikke kunne komme ud igen.”

På den syvende dag bryder lyset frem og brylluppet skal stå.