Anmeldelse
Kun tæt på af Sara Barnard
- Log ind for at skrive kommentarer
Kan man bryde ud af en dyster og skræmmende fortid? Stærk ungdomsroman om vold mod børn og arrene den efterlader på sjælen.
16-årige Caddy og Rosie er bedste veninder og har været uadskillelige siden børnehaven. De har holdt sammen gennem tykt og tyndt, og selv om de er forskellige som nat og dag, har de formået at bevare venskabet på trods af, at de ikke går på den samme skole. Caddy er den indadvendte og stille pige, som tænker meget over tingene, mens Rosie er udfarende, snakkende og impulsiv. Alt ændrer sig, da den nye pige Suzanne starter i Rosies klasse. Suzanne er en livlig pige med en stærk personlighed, og Caddy føler sit venskab med Rosie truet. Hun fornemmer, at Suzanne skjuler noget og at hendes adfærd med fyre og fester måske dækker over mere dystre hemmeligheder. Hemmeligheder som langt fra er helt almindelige for en 15-årig pige.
’Kun tæt på’ er en ganske særlig bog, som berører et tabubelagt emne om vold i familien, og mest af alt, hvad der sker med offeret efter at overgrebene er stoppet. Intet bliver nogensinde som før, og Suzanne er da også er dybt krænket pige, som kaster sig ud i selvdestruktion, drevet af følelser som skam og fornedrelse. For hvad er hendes liv egentlig værd? Er hun for altid dømt til at bære offer- stemplet, eller kan hun bryde den nedadgående spiral? Anerkendelsen af volden og af det ødelagte menneske mangler, og en simpel undskyldning kunne have reddet meget for Suzanne. Men Caddy ser hende inde bag facaden, og der opstår et ubrydeligt bånd mellem de to piger, men ikke uden omkostninger for dem begge.
Forfatteren har lavet en yderst fin skildring af pige- og teenageliv og dybe venskaber, men også af livet, når det er allersværest, og tingene ikke kan fikses på egen hånd uden professionel hjælp. Det er en stærk udviklingsroman med en virkelighedstro realisme, som rammer dybt i sjælen. Den giver virkelig noget at tænke over.

Kommentarer