Anmeldelse
Kruso af Lutz Seiler
- Log ind for at skrive kommentarer
’Kruso’ er en storslået og fabulerende roman om DDRs sidste dage, som de udspiller sig på et lille hotel på øen Hiddensee vest for Rügen.
’Kruso’ er en smuk og fabulerende historie, der udspiller sig i DDR´s sidste dage, i månederne frem mod murens fald. Omdrejningspunktet er den unge litteraturstuderende Ed, der forlader Leipzig, efter at hans kæreste er død i et trafikuheld og hans kat er forsvundet. Han føler ikke, at der er noget, der binder ham til byen, og tilfældet fører ham til den lille ø Hiddensee vest for Rügen, hvor han får job som opvasker på Hotel Klausner. Her bliver han én af de såkaldte Essemaer, sæsonarbejderne der befinder sig allernederst i hierarkiet. Fra Hiddensee kan man på klare dage se til Møn, og øen er blevet en slags flygtningelejr for utilfredse DDR borgere, der i ly af natten vil forsøge at komme til Danmark over havet. På Hotel Klausner tager den mystiske russer Krusowitch Ed under sine vinger. Krusowitch bliver kaldt Kruso, og han er en slags formand for øen.
Øen Hiddensee var et af DDR bossernes fortrukne feriesteder, men det var også et af de steder, hvorfra mange forsøgte at flygte over havet i hjemmelavede både. Nogle blev samlet op af fiskere og kom til Danmark, mange druknede og endte i fiskernes net, og endnu flere blev stoppet af Volksmarinen. I ’Kruso’ blandes de historiske kendsgerninger med de magiske og fabulerende fortællinger om livet i og omkring hotellet. Hotellet er befolket af litterater og andre akademikere, der stør om sig med litterære citater, mens de arbejder som tjenere, kokke og opvaskere. På hotellet bliver Kruso og Ed som en slags Robinson Crusoe og Fredag, og den mystiske og lukkede Kruso lukker langsomt op for sine hemmeligheder. Han er russer, hans mor var artist, og han har haft en søster, der hed Sonja, som måske er druknet. Kruso er også den store drømmer, der tror på, at frihed er en indre frihed, der hverken findes i DDR eller på Møn. Han tror på utopien frihed. På Hiddensee ser han det som sin opgave at tage sig af de flygtning, der ankommer til øen. De skibbrudne kalder ham dem. Handlingen kan således også læses som en pendant til flygtningesituationen i dagens Europa.
Med murens fald bliver Krusos mission overflødig, og i 1993 hører Ed, at Kruso er død. Krusos drøm var at finde sin søster Sonjas grav, og mens de stadig var sammen, sagde han til Ed ”Og hvis jeg på et tidspunkt ikke er her længere – så må du tage dig af det. Lov mig det”. Da Ed hører om Krusos død, føler han derfor, at han må holde sit løfte. Jagten på Sonja, som Ed fortæller i epilogen ’Afdeling Verschwunden (Edgars beretning)’, bringer ham til København, hvor han opsøger diverse arkiver, retsmedicins institut, politigården og flere kirkegårde.
Lutz Seiler modtog Deutsche Buchpreis for romanen, der er blevet sammenlignet med ’Trolddomsbjerget’ af Thomas Mann. Det er en helt unik roman, der hele vejen forstår at balancere mellem det historiske, det utopiske og det drømmende. Jeg er meget begejstret for bogen og glæder mig til at læse mere af Lutz Seiler.
- Log ind for at skrive kommentarer
’Kruso’ er en storslået og fabulerende roman om DDRs sidste dage, som de udspiller sig på et lille hotel på øen Hiddensee vest for Rügen.
’Kruso’ er en smuk og fabulerende historie, der udspiller sig i DDR´s sidste dage, i månederne frem mod murens fald. Omdrejningspunktet er den unge litteraturstuderende Ed, der forlader Leipzig, efter at hans kæreste er død i et trafikuheld og hans kat er forsvundet. Han føler ikke, at der er noget, der binder ham til byen, og tilfældet fører ham til den lille ø Hiddensee vest for Rügen, hvor han får job som opvasker på Hotel Klausner. Her bliver han én af de såkaldte Essemaer, sæsonarbejderne der befinder sig allernederst i hierarkiet. Fra Hiddensee kan man på klare dage se til Møn, og øen er blevet en slags flygtningelejr for utilfredse DDR borgere, der i ly af natten vil forsøge at komme til Danmark over havet. På Hotel Klausner tager den mystiske russer Krusowitch Ed under sine vinger. Krusowitch bliver kaldt Kruso, og han er en slags formand for øen.
Øen Hiddensee var et af DDR bossernes fortrukne feriesteder, men det var også et af de steder, hvorfra mange forsøgte at flygte over havet i hjemmelavede både. Nogle blev samlet op af fiskere og kom til Danmark, mange druknede og endte i fiskernes net, og endnu flere blev stoppet af Volksmarinen. I ’Kruso’ blandes de historiske kendsgerninger med de magiske og fabulerende fortællinger om livet i og omkring hotellet. Hotellet er befolket af litterater og andre akademikere, der stør om sig med litterære citater, mens de arbejder som tjenere, kokke og opvaskere. På hotellet bliver Kruso og Ed som en slags Robinson Crusoe og Fredag, og den mystiske og lukkede Kruso lukker langsomt op for sine hemmeligheder. Han er russer, hans mor var artist, og han har haft en søster, der hed Sonja, som måske er druknet. Kruso er også den store drømmer, der tror på, at frihed er en indre frihed, der hverken findes i DDR eller på Møn. Han tror på utopien frihed. På Hiddensee ser han det som sin opgave at tage sig af de flygtning, der ankommer til øen. De skibbrudne kalder ham dem. Handlingen kan således også læses som en pendant til flygtningesituationen i dagens Europa.
Med murens fald bliver Krusos mission overflødig, og i 1993 hører Ed, at Kruso er død. Krusos drøm var at finde sin søster Sonjas grav, og mens de stadig var sammen, sagde han til Ed ”Og hvis jeg på et tidspunkt ikke er her længere – så må du tage dig af det. Lov mig det”. Da Ed hører om Krusos død, føler han derfor, at han må holde sit løfte. Jagten på Sonja, som Ed fortæller i epilogen ’Afdeling Verschwunden (Edgars beretning)’, bringer ham til København, hvor han opsøger diverse arkiver, retsmedicins institut, politigården og flere kirkegårde.
Lutz Seiler modtog Deutsche Buchpreis for romanen, der er blevet sammenlignet med ’Trolddomsbjerget’ af Thomas Mann. Det er en helt unik roman, der hele vejen forstår at balancere mellem det historiske, det utopiske og det drømmende. Jeg er meget begejstret for bogen og glæder mig til at læse mere af Lutz Seiler.
Kommentarer